Af Merry Sunke Larsen.
Vi vågnede den 10. april op til dejligt solskinsvejr – dagen før regnede det uafbrudt – og vi satte forventningsfuldt kursen mod Sølsted Mose, Draved Skov og Kongens Mose.
Der kikkes ud over Sølsted Mose. Foto: Jens Larsen.
Det er ikke første gang, vi er med Niels og Lilly på guided fugletur. Vi ved, der venter os noget stort. Denne gang var vi lovet at se bl.a. Blåhals, Sortstrubet Bynkefugl og – hvis heldet var med os – 5 spættearter.
Der var - som lovet Blåhals i Sølsted Mose, det blev til 14 styk. Foto: Jan Erik Hansen.
Sølsted Mose - vores mødested og første lokalitet
Lidt før 9 nåede vi frem til Sølsted Mose, som ligger ca. 10 km nord for Tønder, og snart efter havde alle tilmeldte – 15 stk. – indfundet sig. Lilly og Niels havde medbragt rundstykker, som vi hyggede os med, inden vi begyndte den planlagte rundtur i den sjældne naturtype, hede- og højmose. En af de 15 deltagere, Henrik Mørup Petersen, fortalte i øvrigt ved denne lejlighed, at han havde været med til naturgenopretningen af Sølsted Mose.
Henrik Mørup-Petersen fortæller om genopretningen af Sølsted Mose. Foto: Jan Erik Hansen.
En kraftig afvanding og tilgroning havde over årene fordrevet mange fugle- og plantearter, men fældning af birk og andre træer, afgræsning og en tilpasning af naturlig højere vandstand har bremset den uheldige udvikling. Der er skabt gode vilkår for den truede naturtype, og det viser sig allerede, at forsvundne fugle og planter (insekter og fisk) indfinder sig igen. Mange fugle – bl.a. Hedehøgen og Tinksmeden – yngler atter i mosen. Midlerne til projektet er kommet fra EU og Tønder Kommune – samt Fugleværnsfonden, der har opkøbt 120 af mosens samlede areal på 210 hektar.
Et andet af løfterne om Sølsted Mose, som blev indfriet, Trane. Foto: Jan Erik Hansen.
På vores tur rundt i mosen fulgte vi en afmærket sti, og det skortede ikke på gode syns-og høreoplevelser. Vi var alle aldeles duperede. Der gik nemlig ikke mange minutter, inden vi første gang hørte og så Sydlig Blåhals i noget lavt pilekrat. Wauuu… det var hurtigt at få et af sine store ønsker opfyldt! Den følgende lille times tid gik med først til venstre, så til højre, igen og igen at høre og se Blåhalse, selv vore guider var overrasket over antallet – 14 blev det til i alt. For mit eget vedkommende var det nyt og interessant at høre Blåhalsens meget varierede sang – og i det hele taget på kort tid at se flere Blåhalse, end jeg havde set gennem hele mit liv. Jeg tror, dette gjaldt for mere end mig.
Mens Blåhalsene sang, var der rigeligt andet at holde øje med.
Der var naturligvis også Rørhøg i Sølsted Mose. Foto: Jan Erik Hansen.
Adskillige Traner fløj over området, andre fouragerede parvis, og et par så vi sågar danse. Det er svært at vide, om nogle af de flyvende Traner også var blandt de gående. Men vi var i hvert fald sikre på at have set minimum 6 Traner, som også gav lyd fra sig. Rørdrummen så vi ikke, men vi hørte den. Rørhøg og Spurvehøg blev spottet og beundret, en enkelt overflyvende Havørn ligeså. Også Krikænder og Grågæs viste sig i små grupper på himlen. Af mindre fugle fra denne del af turen kan nævnes Rørspurv, som er fantastisk smukke med deres sorte hoveder og hvide halsbånd. Vi hørte og så Sanglærke såvel som Engpiber.
Rørspurv. Foto: Jens Larsen.
På et tidspunkt tog ruten en 90 graders bøjning mod vest. Her blev mange af os beriget ved at se Sortstrubet Bynkefugl. Stien, vi gik på, var grænset af med trådhegn til begge sider og Bynkefuglen nød tilsyneladende at sidde på denne tråd og udse sig sit bytte. Med lidt tålmodighed fik vi set 3 Bynkefugle i dette område, 2 hanner og en hun – igen en meget smuk fugl med nuancer i hvid, sort og orangebrun. Forunderligt så smukt naturen formår at sammensætte sine farver. Efter endnu en 90 graders drejning blev trævæksten højere, og Gransangeren dukkede op. Dens tjif-tjaf, tjif-tjaf, som nemt overdøver andre fuglestemmer, lød også insisterende høj her, hvor vi hellere ville have hørt og set Fyrremejsen, som Niels havde fortalt, der var en mulighed for at opleve her. Fyrremejsen var der dog ikke den dag, og derfor kunne vi rent faktisk lige så godt glæde os over, at Gransangeren gav lyd fra sig. Den er jo den første sangfugl, som efter vinteren finder tilbage til Danmark, og således også en rigtig forårsbebuder.
I øvrigt førte en gangbro 2/3 del henne i turen ind til en lille smukt beliggende sø, hvor solen rigtig varmede os, og hvor 3 Svaleklirer overraskede de første af os, som nåede frem. Niels fortalte, Svalekliren var tidligt tilbage i landet, og jeg må da også sige, at det er første gang i år, at jeg ser Svaleklire.
Frokost i det grønne. Foto: Jens Larsen.
Da alle var tilbage ved parkeringspladsen, blev vi enige om at spise vores medbragte frokost her. Dels var der borde og bænke til alle – og dels – som et ekstra plus – skinnede solen dejligt ned over stedet.
(Jeg fik ikke inddraget følgende sete fugle fra denne del af turen: Sølvhejre, Knopsvane, Dobbeltbekkasin, Hvid Vipstjert, Gærdesmutte, Ravn og Tornirisk).
Draved Skov
Efter frokosten fortsatte vores program i Draved Skov, 12-14 km fra Sølsted Mose. Skoven er det største stykke urørte skov i Danmark. Her kan man opleve, hvordan danske skove så ud for tusinder af år siden. I lange perioder har skoven været omkranset af moser, og det har gjort træhugst besværlig og urentabel. Derfor har Draved Skov været urørt næsten op til vor tid.
I Draved Skov er der blandt andet mange spætter. Alle 5 danske arter skulle være repræsenteret her – det gælder altså Grønspætte, Sortspætte, Stor, Lille og Mellemflagspætte.
Normalt vil man her kunne høre spætterne hakke over alt i skoven, men denne dag og på dette tidspunkt var de tavse. Vi vandrede længe spejdende op og ned ad træerne i det område, hvor Niels og Lilly tidligere har set spætterne. Det var nemlig ikke interessen for at se de spætter, som vi så sjældent har mulighed for at opleve (Lille Flagspætte og Mellemflagspætte), der manglede. Måske var det bare spætternes siesta-time. Det er jo ikke første gang, vi oplever, at der er mindre aktivitet midt på dagen, end i de tidlige morgentimer og hen under aften. Helt ’dødt’ var der dog ikke. Vi så og hørte Musvit og Blåmejse, Bogfinke, Rødhals, Sangdrossel og Almindelig og Korttået Træløber, for sluttelig at nævne Spætmejsen, som har skovens måske mest gennemtrængende og tillige forholdsvis varierede sang – samt en flok Vindroslers middagskoncert.
Spætterne drillede i Draved Skov, men der var andet at kigge på, blandt andet Vindrossel. Foto: Jan Erik Hansen.
Vi noterede os også kortvarigt en Stor Flagspætte i arbejde. Fordi spætterne – næsten – snød os, lagde vi lidt mere energi i det botaniske omkring os. Skovbunden var smuk med hvide Anemoner, Vorterod og Almindelig Milturt. Kristtjørn og Vedbend var så talrig, at de ligefrem fik hele underskoven til at fremstå grøn.
Efter en times tid vandrede vi over på den modsatte side af den landevej, som løber gennem skoven. Her kunne vi høre lyden fra flere Hulduer og Træløberarter, også en Kernebider, der ’spyttede sten ud’.
En af turlederne med en af deltagerne. Foto: Jan Erik Hansen.
Kongens Mose
Det tredje og sidste programpunkt denne dag var et besøg i Kongens Mose, som er en af landets største højmoser. Den er beliggende syd for Løgumkloster og er en del af et større naturområde, der ligeledes omfatter Draved Skov. For at bevare mosen gennemføres der også her et større genopretningsprojekt.
Kongens Mose er på EU’s liste over vigtig natur, fordi her yngler Trane, Hedehøg, Rørhøg og Mosehornugle.
I dag er mosen kendt for at huse flere par ynglende Traner samt enkelte Tinksmede. I 2012 ynglede Stylteløberen på en lille ø i en af tørvegravene.
Vi besøgte et af mosens to fugletårne og tog os god tid til at opleve fuglelivet over og på de store vidder. Lærkerne bød os velkommen med deres glade triller, og hurtigt blev et Tranepar spottet, som gik og fouragerede i det fjerne.
Som tidligere i Sølsted Mose var vi her heldige at se både hanner og hunner af Sortstrubet Bynkefugl. Men mest opsigtvækkende for alle – inklusive vore guider – var en Ringdrossel, som pludselig slog sig ned bare en 30-40 meter fra os.
Ringdrossel, en bonusart, Kongens Mose. Foto: Jan Erik Hansen.
Ringdroslen yngler jo ikke i Danmark, men er en fåtallig trækgæst både forår og efterår på vej fra og til det vestlige Middelhavsområde, hvor dens vinterkvarter er. Endnu større blev glæden, da det pludselig gik op for os, at endnu en Ringdrossel havde slået sig ned tæt ved den første. Begge var hanner.
Fuglelivet på stedet oplevede vi ikke som specielt stort, men ud over de ovenfor anførte kan dog også nævnes Hvid Vipstjert, Gulspurv, Engpiber, Rørspurv, Grågås og Gravand. Glemmes skal dog ikke en overflyvende Rørhøg, en Tårnfalk samt et par Musvåger.
Det, der står tilbage efter sådan en tur, er en stor taknemmelighed over at være blandt dem, der fik muligheden for at opleve en dag med 16 Blåhalse. Og der er ikke tale om ’fake news’!
Man kan være vis på, at guiderne – Niels og Lilly – leverer den bedste vare hver gang! Og det selv om spætterne holdt siesta, da vi kom forbi.
