Referent: Ellen Nielsen
Aldrig tidligere har jeg set så mange biler på Dovns Klints p-plads. Allerede da jeg, efter en meget smuk tur tværs over Fyn, Tåsinge, Siø og Langeland med mosekonebryg og morgenhimmel i mange farver, ankom klokken 7.30, var pladsen godt fyldt op, men i løbet af den næste halve time var alle pladser optaget! Man skulle ligefrem lede efter en plads, hvis man ankom til direktørtid. Også p-pladsen ved Gulstav Mose var vel besøgt, og der var mennesker overalt - løbere, børnefamilier, kratluskere. Men naturligvis. Vejret var fantastisk, det var søndag, så mange havde jo fri.
Der spejdes mod nord. Foto: Lilly Sørensen.
Det første, jeg så, da jeg ankom, var en række teleskoper oppe på klinten. Alle, der stod der, var på den forkerte side af hegnet. Lovovertrædere hele bundtet. Og der var mange. Vi endte med at være på plussiden af 20. Niels og Lilly, dagens bosser, havde sat os stævne denne dag ved solopgang. Der skulle kigges og lyttes fugle. Og så var der jo noget ud over det sædvanlige at kigge og lytte efter - ”Nøddekrigeren”. Men her var Niels lidt heldig. Han havde klogeligt ikke udbasuneret, at vi skulle opleve denne fugl - og det kom vi så heller ikke til. Men pyt. Der var så meget andet med fjer på.
Knortegæs, i alt trak 155. Foto: Søren Gjaldbæk.
Vi stod oppe på klinten de første par timer. Fantastisk udsigt, en opgående sol i øst, store og små skibe, som sejlede roligt forbi. Og så var der Ederfugle og rigtig mange Knortegæs, som tog flugten lige hen over havoverfladen. En cirka 20 Knortegæs steg dog op over klinten, så vi rigtig kunne se dem i sollyset. Virkelig flot syn. Også de Røde Glenter viste fjerdragten frem. De er i mine øjne de smukkeste rovfugle, vi har her i landet. Måske ikke de mest imponerende. Her løber Havørnene med sejren, men de viste sig ikke denne dag. Der var ret mange glenter, som cirklede rundt oppe over os. Det var ikke mange vingeslag, der blev slået for at holde glenterne oppe. De havde fundet de rette vinde, så hvorfor anstrenge sig.
Rød Glente, der trak 8 på DOF Fyns tur. Foto: Søren Gjaldbæk.
Vi så Spurvehøge flere gange, og der kom også 18 truttende Traner hen over sydspidsen. De cirklede lidt rundt og forsvandt så ind over Langeland. Ikke nogen flyvetur over vand denne dag. Det for mig mest spektakulære var omkring 250 Skarver, som udøvede flyve- og-fiskejagt lige i havoverfladen. Der må have været en fiskestime, som Skarverne havde opdaget og nu forfulgte, og så gik den vilde jagt. Den adfærd har jeg ikke set tidligere. Spændende. Og så var der naturligvis de allesteds nærværende spurve og sangere, som flyver så hurtigt og flakkende, at jeg ikke har en kinamands chance for at bestemme dem. Men det kan Niels. Han kan ganske enkelt høre, hvilke fugle der er. Imponerende! Lige da vi havde besluttet at gå ned i skoven, fik Niels øje på en "lidt-sent-på-den" Blå Kærhøg ude over vandet.
Blå Kærhøg. Foto: Flemming Johansen.
I skoven skete der ikke det store. ”Nøddekrigeren” var der i hvert fald ikke. Men skovturen tog alligevel sin tid. Niels evner virkelig det at gå langsomt. To skridt frem, et tilbage. Men vi kom dog fremad. Ude over de åbne områder, altså lige før vi stødte ind i ringmærkerne, så vi en helt ny art - ”Pindviner” - ikke ping, men pind. Vi andre så Skarver sidde på tørre pinde, men en af deltagerne påstod, at det var ”Pindviner” - hvordan han så kan få disse fugle navngivet således. Det må stå for hans egen regning!! Ringmærkerne havde haft travlt, men nu var der lidt ro på, så de viste og fortalte om nogle få fugle, som de havde i deres poser. Nogle poser var der virkelig gang i - blåmejsen var lettere prikken, da den fik sat en ring på det ene ben. Jeg satte en finger hen i nærheden af dens næb, og haps forsøgte den at bide en luns af fingeren. Rørspurven var ikke blot prikken, den var godt gal i skralden. Hvad f... var meningen! Her flyver man stille og roligt rundt efter insekter, og så bliver man puttet i en pose! Jeg forstår vreden. Rødkælken, Gransangeren og Stillitsen tog hele seancen med ophøjet ro. Der kunne da skete værre ting end at blive ringmærket.
Spurvehøg. Der blev talt 11 på træk i løbet af dagen. Foto: Flemming Johansen.
Vi gik over til Gulstav Mose. Jungletrommerne havde signaleret, at ”Nøddekrigeren” og en Hvidbrynet Løvsanger huserede derovre, men vi så dem ikke. Niels hørte den Hvidbrynede Løvsanger, men væk var den. Vi hørte en Vandrikse, men den lod sig heller ikke beskue. Til gengæld så vi en Sortstrubet Bynkefuld og en sen Rødrygget Tornskade inde i hestefolden - hvor der for øvrigt ikke var skyggen af en hest.
Tilbage til klinten, hvor frokosten blev indtaget. Her dukkede Henrik Kingo op, og han stillede dagens mest relevante spørgsmål - "Fik I rundstykker til morgen ved ankomsten"? Det gjorde vi så ikke!, og jeg kunne ligefrem se, hvordan Niels sank sammen på bænken. Henrik har en særdeles udmærket tradition, som andre kunne lære af.
En sen Rødrygget Tornskade. Foto: Maria Rasmussen.
Efter rugbrødsmadderne var vi nogle få seje, som lige tog turen tilbage til Gulstav Mose. Der blev da gået et par kilometer denne dag, og det var helt fint for mig. Der er cirka 100 km fra min matrikel og ned til Dovns Klint og derved også 100 km retur, så en rask gåtur indimellem er super.
En helt igennem dejlig tur i godt selskab med rare mennesker, fuglevidende som ikke fuglevidende, nørder, ikke nørder, snakkende, spørgende, grinende. Som altid mega hyggeligt. Mange tak for det. Og især en tak til Niels og Lilly. I forstår at tilrettelægge ture til gode og spændende steder, og så ved I virkelig meget om det, I taler om. Dit kendskab til fuglestemmer, Niels, er helt legendarisk. På det punkt kender jeg ingen som dig. Tusind tak til jer begge for en virkelig dejlig tur.
De særligt ihærdige blev belønnet med en Nøddekrige. Foto: Kristina Banke Svendsen.
Efterskrift:
Efter at mange var kørt (de fleste hvis nok til bageren i Humble) fik vi at vide af den ihærdige observatør på klinten – Erik Danielsen – at en Nøddekrige netop var fløjet ind i skoven. Birte, Hanne, Lilly og Niels gik derind og fandt den. Morale: Det betaler sig at være ihærdig.
