Af Leif Bisschop-Larsen
Mødested hos Henrik Mørup Petersen, Piledybet 28, Ristinge, 5965 Humble.
Deltagere: Niels Andersen (NAN), Henrik Mørup-Petersen (HMØ), Leif Bisschop-Larsen (LBL), Mogens Ribo (MRP).
Fra DOF Fyn: Ingen deltagere
Forstyrrelse: HMØ, NAN og LBL besigtigede forud for mødet de sydlangelandske fuglelokaliteter og kunne blandt andet konstatere, at der er 2 Skestorke, flere Sølvhejrer (8) og pænt med vadefugle (12 arter). MRP stødte til selskabet, og styrket af en fornem frokost i Henriks sommerland kunne mødet begynde.
Dagsorden:
1. Siden sidst..
Efter sidste møde har vi via DOF-Fyns formand Henrik Kalckar sendt en støtteskrivelse for en evt. naturnationalpark på Sydlangeland til Naturstyrelsen/SGAV. Der er ikke nyt om valg af de næste naturnationalparker.
Der er gennemført et genopretningsprojekt i Rudkøbing Vejle, som sikrer højere vandstand i sommerhalvåret, og dermed bedre forhold for ynglende Viber og andre vandfugle.
2. Grøn Trepart.
Efter sidste møde har vi via DOF-Fyns formand Henrik Kalckar sendt en støtteskrivelse for en evt. naturnationalpark på Sydlangeland til Naturstyrelsen/SGAV. Der er ikke nyt om valg af de næste naturnationalparker.
Der er gennemført et genopretningsprojekt i Rudkøbing Vejle, som sikrer højere vandstand i sommerhalvåret, og dermed bedre forhold for ynglende Viber og andre vandfugle.Efter en hektisk opstart for de lokale grønne treparter har der været sommerstilstand. Møder mv. starter op nu i august. Status er nogenlunde, at der er mængder af skitseprojekter, som er foreslåede af DN, landbruget og kommunerne. Der er kun få godkendte projekter, som nok primært består af ordningen for permanent ekstensivering samt minivådområder. De sidste er landbruget glade for, men endnu er der kun få projektforslag. Selvom det er stillet i udsigt, at vi skal have meget ny natur, ser det for os svært ud for de rene naturprojekter. F.eks. i oplande med lille krav om kvælstoffjernelse, men gode muligheder for genopretning af natur. Det er svært for os at se, at den ambitiøse tidsplan med færdige omlægningsplaner til udgangen af 2025 kan holdes.
3. Kite-surfing.
Som beskrevet i dagsordenen har emnet jævnligt været oppe. Det er indlysende for ornitologer, at kitesurfere har en særlig stor forstyrrelseseffekt på fugle, og der er efterhånden en del konkrete undersøgelser, der bekræfter det. Vi kan argumentere for forbud i vildtreservaterne, når disse kommer til revision, men den landsdækkende revision er gået i stå for flere år siden, og det har lange udsigter for de fynske områder. Udvalget er enig om, at det rigtige vil være et generelt forbud mod surfing i fuglebeskyttelsesområder. Vi må derfor have det centrale Naturpolitisk Udvalg i DOF til at gøre en særlig indsats for dette – sandsynligvis skal det gå gennem Vildtforvaltningsrådet. LBL skriver udkast til brev.
4. Eventuelt. .
Næste møde torsdag den 27. november kl. 18:00 hos Niels Andersen, Strandvænget 13, 5700 Svendborg.
Vibe. Foto: Flemming Johansen.