Se til Siø

Ovenpå de to foregående afsnit i føljetonen om Vibens nødlidende situation, kommer her et positivt afsnit fra Siø og 11 lokaliteter fra det øvrige Langeland. Her er situationen heldigvis ikke så trist for Viben. Optællingerne på Siø er foretaget af Ole Goldschmidt og viser 25 års ubrudte tal, hvor de kedelige tendenser for Vibebestanden ikke er slået igennem. Den slags lange tidsserier af bestemte og gerne ikke sjældne ynglefugle som Viben, er guld værd. Niels Andersens Viberapport ”I Vibens tjeneste” kan ses her. Vi bringer dele af rapporten som en slags følgeton, de forhåbentlig kan motivere andre til at påbegynde noget tilsvarende.

Vibe. Foto: Erik Thomsen.

Se til Siø

Heldigvis står det ikke alle steder så skidt til. Se bare til Siø. Her har Ole Goldschmidt over 25 år talt alle ynglefuglene op, og altså dermed også Viberne. Så takket være Oles omhyggelige tal, bringes denne solstrålehistorie. Her er der over de sidste 25 år sket en fordobling af Vibebestanden.

Siø er den landbrugsø, som passeres, hvis man kører fra Fyn over Tåsinge til Langeland, hvortil den også administrativt hører. Siø indgår i Natura 2000-område 127, Det Sydfynske Øhav. Her er bl.a. Splitterne og Sorthovedet Måge en del af det såkaldte udpegningsgrundlag, som skal sikres gode forhold. Det sydøstlige og lavtliggende hjørne (de tidligere Fugleholme), kan nu efter flere digebrud og oversvømmelser netop mønstre disse kolonirugende måge- og ternearter.

Her udførte kommune og lodsejer i begyndelsen af 2014 et projekt via ordningen ”Etablering af naturlige vandstandsforhold” som blev administreret af daværende NaturErhvervsstyrelsen.  Efter eksperimenter med regulering af vandstanden bidrog det til at forbedre forholdene for en række fuglearter, herunder de nævnte arter – og Hættemåge. Projektet blev gennemført ved at stoppe pumpeaktiviteten og foretage mindre terrænreguleringer, så der blev skabt fugtige lavninger og mindre øer på arealet. Samtidig blev det sikret, at vandet kunne ledes til udløbet ved havet ved ekstremt højvande, så reder ikke oversvømmes i yngleperioden. Desuden blev arealet hegnet til afgræsning af kreaturer, der bindes sent ud. Her er altså skabt ideelle forhold for vadefugle, måger og terner.

Ole Goldschmidt har gennem de sidste 25 år omhyggeligt optalt ynglefuglene på Siø. Her vises Vibens bestandsudvikling.

I 2018 blev den 133 ha store ø solgt og overgik fra svinebedrift til at være foderø for en kæmpe kvægbedrift på Tåsinge med 1400 malkekøer, så størstedelen nu henligger med fodermajs. Hvad majs som afgrøde betyder for Viberne er stadig et åbent spørgsmål. I Holland med en 8-10 gange så stor bestand som Danmark, yngler op imod halvdelen af Viberne netop i majsmarker. Og i Tyskland berettes fra enkelte delstater, at op imod en tredjedel af Viberne yngler i majsmarker. Kan Viben holde stand på Siø, hvor størstedelen nu drives med fodermajs? Med til Siøs historie hører også, at  det for nylig med lodsejervelvilje, er lykkes at få endnu et kvælstofprojekt godkendt af myndighederne. Derfor kan fuglene håbe på yderligere naturgenopretning, hvis det bliver gennemført.

Selvom Siø overvejende fremtræder som landbrugsø, slår det én når man hurtigt passerer øen ad rute 9, at der stadig er et rigt fugleliv af oprindeligt tilsnit, og man tænker, om fuglenes kollektive hukommelse mon kunne være så stærk, at mindet om tidligere tiders gode forhold slår igennem, og at sådan kunne det blive igen. Vibernes tætte tilstedeværelse tyder på det. Også Strandskaderne yngler stadig i markerne. I administrativ forstand hører Siø med til Langeland, og Ole Goldschmidts grundige optællinger, hvor tallene i stor udstrækning er baseret på redefund, begrænser sig ikke kun til Siø, men omfatter 11 andre langelandske lokaliteter. De er plottet ind på kortet til højre, hvor numrene svarer til skemaet nedenfor. Det ses, at bestanden i de to år stort set er uforandret. Det er værd at bemærke, at alle de besøgte og optalte områder er englokaliteter, og for en stor dels vedkommende er det lokaliteter, der er fondsejede og hvor der drives naturpleje til fordel for fuglelivet.

Vibepar på Langeland og Siø 2018 og 2019 optalt af Ole Goldschmidt.

 

Tekst: Niels Andersen.