Sidste udkald på Monnet, referat fra tur den 14. marts

Næsten fuldt hus med de 25 personer som var begrænsningen ifølge Coronarestriktionerne var mødt forventningsfulde op til dagens tur. Vejret viste sig fra sin bedste side, hvilket i sig selv er en god forudsætning for glade ”kunder”. Ikke helt overraskende var der adskillige andre mennesker, som besøgte Monnet netop i dag – og jeg skønner, at det var årsagen til, at fugleoplevelserne blev ret begrænsede. Simpelthen for mange forstyrrelser.

031321brammonnetpvr

Bramgæs i luften på kanten af Monnet. Foto: Poul V. Rasmussen.

Næsten fuldt hus med de 25 personer som var begrænsningen ifølge Coronarestriktionerne var mødt forventningsfulde op til dagens tur. Vejret viste sig fra sin bedste side, hvilket i sig selv er en god forudsætning for glade ”kunder”. Ikke helt overraskende var der adskillige andre mennesker, som besøgte Monnet netop i dag – og jeg skønner, at det var årsagen til, at fugleoplevelserne blev ret begrænsede. Simpelthen for mange forstyrrelser.

Turen startede dog fint med en grønspætte, som tydeligt gav lyd fra sig fra Vårø Haver tæt på indgangen til området. Sanglærkerne leverede over forventning de lovede strofer fra oven, og pæne flokke af Bramgæs gik med jævne mellemrum i luften inde, over Sydtåsinge. De første Strandskader og Store Præstekraver var også på plads langs kysten og en enkelt forsigtig Vibe gled forbi i det fjerne. En enkelt Ravn var lige forbi og hilse på. Havet bød på lidt svømmeænder, bl.a. Spidsand, ellers var det mest Ederfugl og spredte smågrupper af Knortegæs, der viste sig derude. De manglende fugleoplevelser gav lidt rum til at fortælle om engmyrer, stedets geologi fra istiden af, lidt stenalder og flinteredskaber, lokalhistorie og områdets fredninger.

Ved Vårø Knude blev kaffen nydt under hyggelig snakken og med solen i ansigtet og i læ for blæsten. Hjemturen langs nordkysten er altid turlederens højdepunkt. Hvor mange kommer tørskoede over de mudrede områder og de mange render – eller rettere sagt, hvor mange gør ikke.  Jeg må sige, det blev en tilfredsstillende etape.

031321monnetpvr

Turlederens højdepunkt. Foto: Turlederen Poul V. Rasmussen.

Havørnen havde brilleret ved sit fravær, et ellers sikket succesobjekt for en turleder. Men ved turens afslutning, da de fleste var brudt op, fløj en fin gammel ørn lige hen over mig. Nåede desværre kun at stoppe to tre biler med deltagere fra turen. Men de fik i hvert fald en flot afslutning på dagen. Så tak fra mig til alle jer deltagere for en dejlig dag på Monnet.

Tekst: Poul V. Rasmussen.