Siø - en usleben diamant

Siø ligger placeret i den nordlige del af det store Natura 2000 område (127), som udgøres af hele det Sydfynske Øhav. Siø huser en række arter, der danner grundlag for udpegningen af Natura 2000 området. Natura 2000-områderne er et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. I Natura 2000 områder skal myndighederne sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de forskellige naturtyper og arter, som området er udpeget for.

58383362 2207091902712457 4989468116263108608 o

To af karaktérfuglene på Siø - Hættemåge og Splitterne. Foto: Leif Sørensen

Kommer man forbi Siø en forårsdag ser man, hvorfor mange ornitologer gør holdt ved det lille vådområde i den sydøstlige del af øen. Man opdager også, hvor lidt naturen fylder, og hvor godt det kunne være.

På det aller sydøstligste hjørne har naturen fået lov. Bag diget ligger en lille inddæmmet strandeng og sø - her bugner det med andefugle, måger og terner i det tidlige forår. Denne lille pyt vidner om, at der ikke skal meget til, så tager de mange sjældne kystfugle, der blandt andet danner grundlag for udpegningen som Natura 2000 område, i mod. Her yngler op tæt på 300 par Splitterner i Hættemågekolonien ligesom Klyder yngler med adskillige par. I kolonien finder man også den sjældne Sorthovede Måge, der yngler med 1-2 par. Havternerne yngler i visse år, men er ikke fast ynglefugl på øen, men det kan måske komme. I 2020 gik det galt for alle ynglefuglene på Siø, da området blev pumpet tørt (læs mere her) og på den øvrige del af øen, hvor en del Ederfugle, Viber, Strandskader, Rødben og Stormmåge måtte sande at en uspiret majsmark ser tillkokkende ud, men at det billede hurtigt ændrede sig.

sivibels

Viberne yngler ved vådområdet, men også gerne på resten af øen. Markarbejde ødelægger dog Viberederne, så det er kun i det sydøstlige hjørne, at de får succes. Foto: Leif Sørensen

Siø har oprindeligt været strandenge med lidt skov på den midterste del af øen. Siden blev den inddæmmet og gjort til landbrug. I dag er det majsmarker der dominerer billedet på øen. Der hersker dog ikke tvivl om, at fik fuglene mere plads, så ville de rykke ind med det samme. Hvilket ikke er underligt. Det Sydfynske Øhav er ét stort spisekammer for tusindvis af fugle året rundt. At fuglene trives på og omkring Siø vidner Splitternernes ynglesucces om. Splitternerne på Siø har en af de højeste reproduktionsrater blandt Splitterner i Danmark.

Ønsker du at opleve Siø’s fugleliv og i øens lille oase, så er der et par udfordringer, der må overvindes før det bliver rigtig sjovt.  Græs og urter vokser i vildskab, hvor vandet tidligere stod. Bliver det ikke afgræsset, så etablerer pil og anden grovere vegetation sig hutigt. Vandet er væk og det er i sig selv en katastrofe for ynglefuglene, men høj vegetation vil også fortrænge vadefugle og terner fra øen. Så hvad er planen for Siø? Kommer der afgræsning i 2020? Hvordan bibeholdes en vand på området året rundt? Kan der tages andre initiativer, der kan sikre udpegningsarterne? 

Siø er i sandhed en fuglemæssig diamant, men den skal slibes.

Redaktionsgruppen vil følge udviklingen på Siø og på andre lokaliteter i Det Sydfynske Øhav og se nærmere på udpegningsarternes levesteder.

Tekst: Esben Eriksen