Skægmejse

Skægmejsen er udelukkende knyttet til rørskov. Selv om den nu er ret udbredt, er der mange, som ikke kender til fuglen. Den indvandrede til Danmark fra den hollandske bestand i 60’erne. Første fynske fund er fra 1967, Tryggelev Nor, hvor Ole Tønder fandt et ynglepar. Arten kom af SU-listen i 1969.

120320skg2jn

Skægmejse, han. Foto: Jan Nielsen.

I yngletiden, hvor arten lever af insekter, kan den være svær at få at se – den færdes mest dybt i rørene. Hen på efteråret skifter den kost, og går over til at spise frø, typisk fra tagrørene. Her er den ret let at komme tæt på – fuglene kravler op ad rørene for at nå frøstandene i toppen. Her guffer de lystigt, tilsyneladende uden at lade sig genere af en enkelt observatør eller to.

120320skg3jn

Skægmejse. Foto: Jan Nielsen.

Det er en flittig lille fætter, som kan nå at få fire kuld på en sæson, og det første kuld kan nå at yngle samme sommer, som de kom til verden. Det betyder naturligvis, at der kan være ret mange sidste på året. Det kan også være nødvendigt, den tåler ikke frost, og antallet af Skægmejser falder drastisk, når vi får en isvinter.

Man bliver for det meste opmærksom på Skægmejsen via dens eksplosive kald - det kan man høre på nedenstående podcast:

 Podcast lavet af Esben Eriksen.

120320skg2sg

En lille bande Skægmejser. Foto: Søren Gjaldbæk.

Den 29. november var jeg en tur i Slambassinet ved Odense Fjord. Her har den ynglet i flere år. Jeg gik langs rørskoven og hørte pludselig dens umiskendelige kald. Djuink-djuink-djuing…En lille flok fløj tæt over rørkanten med deres sjove svirrende flugt og satte sig ud for mig, ivrigt fouragerende og højlydt kaldende. Flokken trak videre for straks at blive afløst af en ny. Sådan fortsatte det en tid – der skal nok have været mindst 50 forbi mig i løbet af et kvarters tid. Der var rig lejlighed til at se både unge og gamle fugle –de gamle hanner, hvis sorte ”skægstriber” anledning til dens navn, er efter min mening ret flotte.

120320skg1jn

Hr. og fru Skægmejse. Foto: Jan Nielsen.

Arten ses ikke meget på træk, men om efteråret spreder fuglene sig noget – især ungfuglene.

De næste par måneder skulle der være rig lejlighed til at opleve denne lille rørskovsundulat. Kigger vi på kortene over, hvor den er truffet, kunne man få mistanke om, at den foretrækker kystnære lokaliteter – jeg er overbevist om, at den kan findes mange andre steder i moser og søer – der skal bare være noget rørskov.

Tekst: Søren Gjaldbæk.