Sølv og bronze til Fyn i Operation Nytårskur 2020

Vejret var i modsætning til sidste år med de morgenfriske birdere, der fravalgte den traditionelle nytårskoncert fra Wien og den efterfølgende omgang skihop fra Garmisch Partenkirchen for at deltage i Operation Nytårskur. Det gjaldt som bekendt om at se så mange forskellige arter som muligt nytårsdag. Klart vejr og solskin gav fine betingelser. Ingen kunne hamle op med Morten Benzon Hansens 98 arter i Sønderjylland, men Jacob Sterup og Kristoffer Hansen kom ind som nr. 2 og 3 med henholdsvis 92 og 90 arter. Jacob kørte rundt på Langeland, Siø og Tåsinge. Kristoffer startede i Odense og fortsatte langs Odense Fjord mod Flyvesandet og Bogense.

 

Resultatet af Operation Nytårskur 2020.

Der er altid noget der driller, når man skal ”birde på tid” - Jacob havde for eksempel en Sølvhejre i Botofte Skovmose den 31. december - nytårsdag gemte den sig, mens Jacob var der. Den er også set nærmest dagligt på Nordfyn - bare ikke 1. januar. Sjældneste fynske fugl(e) blev 3 Bjergpibere, som Kristoffer så ved Seden Strand.

Sumpmejsen drillede på Langeland - det samme gjaldt sort og top -, ikke på Nordfyn. Foto: Søren Gjaldbæk.

I alt blev der set 124 forskellige arter på Fyn den 1. januar, så hvis man kunne få fuglene til at opholde sig lidt tættere på hinanden, så ville guldet være hjemme. Til lykke til Jacob og Kristoffer med sølv og bronze.

Tekst: Søren Gjaldbæk.