Sorthalsede Lappedykkere ”slår til” når de rette omstændigheder er til stede

I dag, onsdag den 3. juni, besøgte jeg som så mange andre gange før Mellemstykket ved Ølundgård.

Jeg havde noteret mig de sidste mange gange, at vandkvaliteten er usædvanlig god i år. Vandet er helt klart med sigt til bunden. Det skyldes bl.a. at der er mange af de store dafnier, som græsser planteplanktonet væk, så vandet ikke bliver uklart.

Jeg havde også ved de seneste besøg noteret mig, at nu var Vand-Ranunklerne begyndt at blomstre. Og i dag var der yderligere kommet gang i undervandsvegetationen. Temmelig store dele af søen i Mellemstykket var i dag begroet med mængder af undervandsvegetation, hovedsagelig Vand-Ranunkler.

Det er det, de Sorthalsede Lappedykkere havde ventet på. Nu slog de til! Da jeg var på stedet sidste gang – det var den 28 maj, var der 10 Sorthalsede Lappedykkere. Pludselig i dag var der 38 Sorthalsede Lappedykkere, som dukket op ud af det blå.

Lappedykkerne lå i to flokke, én på 3 fugle og én på 35 fugle. De 35 fugle lå og parrede sig og byggede rede. Der lå 7 rugende fugle og som jeg kunne se det, var der 2 ufærdige reder.

Det var en fantastisk glæde, som varmede mig meget om hjertet. Det er rent faktisk første gang, at de Sorthalsede Lappedykkere forsøger at yngle i Mellemstykket. Som regel ses fuglene i Mellemstykket først, men har de senere år altid flyttet over til Ølundgårds Inddæmning, på den anden side af asfaltvejen, for at yngle.

Men i år forsvandt Hættemågekolonien i Ølundgårds Inddæmning, nærmest fra dag til dag.

Og Hættemåger skal der til! Sorthalset Lappedykker er kendt for kun at yngle i eller tæt på Hættemågekolonier. Derfor sås de Sorthalsede Lappedykkere i år i Mellemstykket ”hele tiden”.

I år startede der 2 Hættemågekolonier op i Mellemstykket, men temmelig hurtigt forsvandt den ene af kolonierne. Nu er der kun en mindre Hættemågekoloni tilbage, på den ø, hvor man i 2018 pålagde blåmuslingeskaller.

Sorthalset lappedykker i parring i Mellemstykket. Foto: Kurt Due Johansen.

Hvor kommer de Sorthalsede Lappedykkere fra?

De første Sorthalsede Lappedykkere i Mellemstykket sås i år den 19. marts. Antallet af fugle var maksimum 26 fugle den 9. april. Antallet faldt fra ultimo april til under 10 fugle, hvorefter der maksimum iagttoges 5 fugle indtil ultimo maj. Men fra ultimo maj begyndte antallet af sorthalsede lappedykkere igen at stige, for at kulminere i dag, den 3. juni 2020 med 38 fugle.

Det er ret utroligt, at så mange Sorthalsede Lappedykkere pludselig ”dumper ned fra himlen”. Men, hvor Søren kommer de fra? Det kunne måske være fugle, der er mislykkedes med deres yngel på andre danske lokaliteter og så vagabonderer rundt for at finde en god lokalitet, hvor de kan forsøge igen?

En sådan lokalitet er så ”opstået” i Mellemstykket, i og med at undervandsvegetationen nu er udviklet så meget, at den dækker større arealer af vandoverfladen.

De Sorthalsede Lappedykkere er ”meget glade for” undervandsvegetation. Det ved vi bl.a. fra Engsøen på Gyldensteen. I årene efter søens etablering (søen blev etableret i 2014) udviklede der sig, som ved Mellemstykket, store flader med Vand-Ranunkler mv. Det var netop her, tæt op ad Hættemågekolonien, at de Sorthalsede Lappedykkere byggede rede – ude midt i vandet. Efter at undervandsvegetatiionen nu er reduceret en del i udbredelse i Engsøen, er det slut med Sorthalsede Lappedykkere, der bygger rede midt ude i søen.

Myriader af Vand-Ranunkler i Engsøen på Gyldensteen. Sådanne store forekomster af undervandsvegetation tiltrækker ynglende lappedykkere, herunder sorthalset lappedykker – hvis der samtidig er ynglende hættemåger. Foruden lappedykkere, raster og fouragerer der tusindvis af Blishøns samt pibeænder i træktiden i ranunklerne. Foto: Kurt Due Johansen.

Udover at de Sorthalsede Lappedykkere anvender Vand-Ranunklerne som redeplads, er der tilsyneladende meget føde mellem de mange planter. Vand-Ranunklerne udgør nærmest en ”jungle”, hvor der er myriader af gemmesteder for krebsdyr, insekter og småfisk, der kan findes mellem planterne.

Undervandsvegetation kræver god vandkvalitet!

Der er ikke ret mange danske søer, herunder fynske, hvor der er massive forekomster af Vand-Ranunkler, eller for den sags skyld, anden undervandsvegetation. Det skyldes, at vores søer – desværre – er belastet med næringsstofferne kvælstof og fosfor. De mange næringsstoffer betyder, at vandkvaliteten ofte ”tipper”, således at vegetationen på bunden af søen erstattes af planteplankton, som gør vandet uklart. Uklart vand forringer forholdene for f.eks. Vand-Ranunkel og andre undervandsplanter.

Skal vi have undervandsvegetation i vores lavvandede søer, kræver det, at tilledningen af næringsstoffer skæres ned. Og det er et problem, bl.a. fordi temmelig mange af vore gode fuglesøer netop er anlagt for at kunne tillede mange næringsstoffer i form af kvælstof. Man udnytter netop vådområder, herunder søers evne til at kunne fjerne kvælstof fra landbrugets drænsvand, før det løber ud i vore farvande. Men det har altså den pris, at de anlagte søer ofte får en ret dårlig vandkvalitet med kun lidt undervandsvegetation. Det gælder f.eks. den store sø i Føns Vang.

Det er sådan vi gerne vil se de Sorthalsede Lappedykkere – med unger! Foto: Gunnar Knudsen.

Vi krydser fingre for de Sorthalsede Lappedykkere – og for Hættemågerne

De ynglende Hættemåger udgør nu kun ca. 15 % af tidligere tiders antal i Mellemstykket og er forsvundet fra 3 ud af 4 delområder. Det er alfa og omega for de Sorthalsede Lappedykkere, at der til stadighed er Hættemåger i området, så vi håber meget på, at mågerne forbliver i området.

Vi krydser nu fingre for, at de Sorthalsede Lappedykkere klarer sig. Meget kan gå galt. Hættemågerne kan forsvinde, blæst kan ødelægge rederne af de Sorthalsede Lappedykkere. Det samme kan rovdyr og meget andet. Men, går det godt, vil vi ultimo juni kunne se de første unger (rugetid 20-22 dage).

Kurt Due Johansen