Af Niels Andersen, DOF’s kommunerepræsentant i Svendborg
- Denne artikel kan ses som pdf-fil Svendborgs Råger 2025.
Mine systematiske optællinger i Svendborgs Rågekolonier lige siden 2004 viser, at ynglebestanden er mere end halveret siden 2009, hvor den toppede med 1512 par. I 2025 er der 709 par. Antallet af kolonier er 19, men antallet af reder i kolonierne er generelt faldet. Her ses et gennemsnitligt fald på 40 % og flere tidligere store kolonier står nu tomme. Trods nedgangen i bestanden er afskydningstallet stadig højt. Der er dog vist politisk vilje til, at nu må bestanden ikke falde yderligere.
Endnu en ynglesæson er overstået for Svendborgs Råger og endnu et år fortsætter den faldende tendens.
22 ynglesæsoner er gået siden jeg indledte mine systematiske optællinger af reder i de svendborgensiske Rågekolonier. Det var dengang i 2004, før den nuværende Svendborg Kommune (417 km2) havde indlem-met Egebjerg og Gudme Kommuner. Det skete i 2007. Mine optællinger dækker fortsat kun Svendborgs oprindelige 173 km2. Inddrager altså ikke Egebjergs 124 km2 og Gudmes 120 km2. Det sker praktisk for sammenligningens skyld, men så sandelig også for at opgaven fortsat skal være overkommelig. Mine optællinger skønnes dækkende og foretages ud fra daglige cykelture i det tidlige forår førend træerne får blade. Rågens redetræer er nemlig næsten uden undtagelse løvfældende.
Mine besøg og optællinger indledes i marts førend træerne får blade, hvilket sikrer frit udsyn til rederne. Her fra kolonien i Braten Skov den 14. marts. Det ses, at rederne er besat. Foto: Niels Andersen.
Optællinger i Rågekolonierne
I 2025 påbegyndte jeg min gennemgang allerede den 20. marts. Jeg var færdig efter en intens uge med besøg ved 61 nuværende og tidligere kolonier. Af de oprindelige 20 kolonier fra 2004 er i 2025 kun 8 stadig beboede, så mange nye må være kommet til, da antallet af kolonier er forblevet omkring de 20. Alle tidligere kolonier tjekkes, da det ofte sker, at en forladt koloni bliver genbesat efter flere års fravær. Alle lokaliteter og antallet af ynglepar er opregnet på en side til sidst i denne 2025-opdatering. Her ses også det gennemsnitlige antal ynglepar pr. koloni for hvert af de 22 års optællinger.
Det er således en forventningsfuld tid, når ”arbejdet” går i gang, men sandelig også dejlige genbesøg, hvor mange af forårets tilbagevendende milepæle i naturens dagbog ses og høres. Med Rågens livsbekræftende og monotone stemme som lydtapet. Nedenstående figur viser udviklingen over de 22 års Rågetællinger, siden 2009 med faldende tendens og siden da, er der sket en halvering.
Figuren viser det skønnede antal af ynglepar i de svendborgensiske Rågekolonier over de seneste 22 år. Optællingerne baserer sig på antallet af formodet beboede reder. Ordet ”formodet” er nødvendigt, da alle reder befinder sig i højt til vejrs i trækronerne og derfor ikke lader sig kontrollere for indhold.
Det lader sig ikke gøre fra jorden at kontrollere rederne for beboet/ubeboet, da redernes indhold oftest befinder sig i 10-30 meters højde. Jeg har dog efterhånden -efter gennem årene at have optalt mere end 25.000 reder- lært at afgøre, hvornår en rede er aktiv og beboet. Foto: Niels Andersen.
Redetræer
Ved mine besøg noterer jeg, hvilke træer Rågerne har valgt som redeplacering. Og her er bøgen stadig det foretrukne redetræ, men andelen er vigende og sammen med ahorns stigende benyttelse, findes ¾ af samtlige svendborgensiske Rågereder i disse to træarter. I alt har 14 forskellige træarter været benyttet i perioden.
Tabel over antallet i reder fordelt på træarter i udvalgte år fra 2016 til 2025. Selvom bøgen stadig er det foretrukne træ til redeplaceringen, ses dens andel at være vigende. Andelen af ask har været faldende i perioden. Mange asketræer er fældet i perioden som følge af asketoptørre. Ahorn har vist stigende betydning som redetræ og fylder nu som det næstvigtigste redetræ lige så meget som de sidste syv. Der har i hele perioden (2004-2025) i alt været benyttet 13 forskellige slags træer, heraf er kun to nåletræer.
Jeg noterer også hvert år det største antal af reder i enkelttræer. I næste lille tabel vises det maksimale antal reder, jeg har noteret de seneste fire år et enkelt træ. Her løber bøgen normalt også af med sejren.
Tabel over det største antal reder i enkelttræer, jeg har noteret de seneste fire år.
Regulering
Rågen er den eneste fugl herhjemme, hvor beskydning er tilladt i yngletiden. Og det selv om den slet ikke har en jagttid. Det foregår i stedet under overskriften regulering, og således er det tilladt at skyde ungerne, når de udvoksede forlader selve reden før flyvefærdighed. Så selvom Rågen ikke har nogen jagttid, er det efter en skriftlig tilladelse fra Naturstyrelsen muligt at ”regulere” ved at skyde ungerne på redekanten. Det må ske i perioden 1. maj til 15. juni. Der bliver i Danmark skudt mellem 65.000 og 110.000 af denne fredede fugl. Tallets størrelse afhænger af, hvor man søger oplysningerne og hvordan indberetningen sker.
Der er to grunde til reguleringen, dels påståede skader i forhold til landbruget ved fouragering på nysåede marker med korn eller majs, dels at Rågens stemme påstås at påvirke befolkningens sundhed.
Selvom Rågen ikke har nogen jagttid, er der to grunde til, at fuglen må beskydes, eller reguleres, som det hedder. I landbruget kan den gøre skade på nysåede kornafgrøder. Her ses, at man anvender drastiske metoder for at holde Rågerne væk fra marken. Foto: Niels Andersen.
Den anden grund er Rågens stemme, som for nogle mennesker påstås at påvirke deres sundhed. Her råber Rågen sit navn ud, og det giver den livstruende problemer. Foto: Erik Thomsen.
I Svendborg Kommune foregår reguleringen selvfølgelig også. Jeg har siden 2014 (med undtagelse af 2017) hvert år af kommunen fået indsigt i reguleringstallene. Reguleringen er i Svendborg delegeret ud til Jægerråd Svendborg, hvor flere lokale jagtforeninger er med, fx Thurø, Svendborg, og Gudbjerg og Omegns Jagtforening. Men også flere private reguleringsgrupper tager del i nedskydningen. Tallene har omfattet de gamle Gudme og Egebjerg Kommuner, der siden 2007 med storkommunens etablering nu også indgår i Svendborg Kommune. Da der er flere jagtforeninger involveret, kendes deres tal ikke. De reelle tal formodes derfor at være højere, da fx reguleringen i flere store kolonier ikke er med, fx Tankefuld-skoven (indtil 2021). Jeg har selv beregnet, hvilke tal, der hidrørte fra mit optællingsområde og i de kolonier, jeg optalte. Det er vist i skemaet herunder. Der er derfor også medregnet de kolonier, der ikke er kommunal ejendom.
Ændret reguleringspraksis?
Fra 2024 til 2025 falder tallene betydeligt. Et fald, som kan være begrundet i ændret reguleringspraksis eller ændret oplysningsprocedure fra kommunen.
Jeg sender hvert år min årlige optællingsrapport til Svendborg Kommune, både til de relevante embedsfolk og politikere. Sidste år kom min rapport på dagsordenen (4. oktober) i Teknik og Miljøudvalget under punktet Rågebekæmpelse på kommunale arealer. Direktionens indstilling var: ”At godkende, at rågebekæmpelsen reguleres, så bestanden forsøges holdt på det nuværende niveau på de kommunale arealer”.
Til sagsbehandlingen havde kommunen udarbejdet den tabel til venstre, som viser antal lokaliteter, reder og skudte rågeunger på kommunale arealer i perioden 2014-2024. Jeg har tilføjet kommunens oplysninger fra 2025. Tabellen supplerer min egen opgørelse og viser et gennemsnitligt reguleringstal på 470 skudte Rågeunger for alle 12 år. Ikke meget forskelligt fra de 412 i 2025.
Sagsfremstillingen gav i øvrigt følgende oplysninger: ”Svendborg Kommune har i mere end 20 år reguleret rågebestanden på kommunale arealer, primært i skove. Reguleringen sker ved skydning af rågeunger, når de forlader reden i perioden 1. maj – 15. juni.
Rågen er en fredet fugl, og der skal søges dispensation til skydningen hos Naturstyrelsen. Derudover kan der kun opnås dispensation til regulering af rågekolonier, som ligger nærmere end 200 meter til boligområder.
Dispensation gives, når det vurderes, at støj fra rågekolonier i de tidlige morgentimer i yngleperioden kan være til fare for menneskers sundhed. Den nuværende regulering koordineres af Sydfyns Jægerkreds og udføres af skytter fra lokale jagtforeninger.
Jægerforbundet koordinerer også, uden involvering af kommunen, skydning af rågeunger på private arealer”.
I Fyns Amts Avis fra 4. november sidste år fik beslutningen følgende overskrift: Halvdelen af rågerne er skudt: Nu skal jægerne spare på krudtet. Se her.
Ikke mange har set dette sjældne syn. Rågeparret fodrer ungerne. Foto: Erik Thomsen.
På næste side ses Rågekolonierne i Svendborg 2004-2025. Optalt som antal formodet beboede reder ~ par. Orange farve markerer, hvor Jægerråd Svendborgs regulerer.
