Svensk stork gæstede Fyns Hoved

Af Esben Eriksen

I Fulltofta nær Hörby beliggende i Skåne, fik en unge af Hvid Stork ringe på den 26. juli 2020. Samme sommer blev den  flyvefærdig og udstyret med en metalring med ringnummer 92V03251, men særligt en orange farvering med koden M251 gjorde dens færden i Europa let at følge.DSC 4854

Da jeg kørte ud af Nordskov ved Fyns Hoved bemærkede jeg straks at telemasten var vokset. Foto: Esben Eriksen

Efter at have forladt reden gik der ikke længe før storken begyndte sit første lange træk mod sydvest. Ved årsskiftet 2020/2021 blev den aflæst i det nordøstlige Spanien ved floden Segre, næsten 1.900 km fra redestedet. Den stod blandt hundreder af andre hvide storke – et typisk billede for unge svenske storkes første vinter i Iberien, hvor føden er rigelig på marker og lossepladser. 

I sensommeren 2021 dukkede storken igen op. Den blev aflæst flere gange i Sachsen i Tyskland i slutningen af august og begyndelsen af september, hvor den opholdt sig i en trækkende flok på nypløjede marker. Det tyder på, at fuglen nu havde etableret en klassisk centraleuropæisk trækrute mellem yngleområder i nord og overvintringsområder i sydvest.

Foråret 2022 bragte den videre mod nord. I april rastede den på Rügeni Østersøen sammen med fire andre storke, og allerede i maj blev den observeret i Småland i Sverige. Lokale beboere fortalte, at to storke havde været i området i nogle dage, før de forlod stedet igen – måske en rekognoscering efter fremtidige ynglepladser.

DSC 4928

Trods tågen var trækdriften stor og den gjorde flere udtræksforsøg. Foto: Esben Eriksen

Efter endnu en periode uden aflæsninger dukkede storken igen op i Spanien i november 2023, hvilket viser, at den fortsat benyttede den sydvestlige trækrute til vinterophold. To år senere, i august 2025, blev den registreret tæt på fødeområdet i Skåne ved Lomma. Den voksne fugl syntes nu at have et fast tilhørsforhold til Sydskandinavien.

Den seneste aflæsning stammer fra 10. marts 2026. Her aflæste jeg den i felten, siddende på telemasten ved Fyns Hoved Campingplads ca. 190 km vest for ringmærkningsstedet. Storkens ringmærkningsdata viser et klassisk trækmønster for svenske projektstorke, der har udskiftet det sydlige Afrika med Spanien grundet manglende kendskab til den oprindelige trækrute, men det lader til at fungere.