Af Michael Mosebo Jensen
Da vejrudsigten lovede vind fra sydøst, havde jeg fundet vej til den såkaldte ”Verdens Ende” på det yderste af Grenen i Skagen denne herrens lørdag d. 9. maj 2026 kl. 05:00. Det var selvfølgelig med håbet om at være på rette sted, når der blev fundet et hit eller to på Danmarks bedste sted for den disciplin under de nævnte betingelser mht. vejr og dato.
Sådan starter Tårnenes Dag i Gulstav - en ensom mand i et tårn. Foto: Hans Rytter.
Nettene var åbne på den nærliggende Skagen Fuglestation ved Kabeltromlen, og en godt 30 stykker af de mest hardcore feltbisser stod klar med kikkerter, skoper, kameraer og mobiler tændt på de livsgivende Zellokanaler. Det undrede mig derfor noget, da snakken faldt på trivialiteter i fuglenes verden: ”Der er en Krikand, har du den?” og ”fik du Blåmejsen?”. Så slog det mig, at jeg befandt mig i fjendeland på denne hellige dag: Tårnenes Dag!
Rørdrum, den blev set både på Grenen og i Gulstav. Fotro: Søren Gjaldbæk.
For uindviede så handler det i al sin enkelthed om at finde et tårn, en høj eller en klit i landskabet og blive der og tælle så mange arter som muligt i tidsrummet 5-13 på den første lørdag i maj. Denne dag var så blevet flyttet til den anden af slagsen i år, sikkert med dekret fra Finland eller Sverige, som i sin tid havde opfundet og senere styret begivenhederne i årevis. Sandsynligvis havde de hægtet sig op på Global Big Day, for som de skriver på eBird:
” Join birders from more than 200 nations around the world by spending as much time as you wish to identify and count all the birds you see, then report your observations to eBird online. “
Ja, der går storpolitik i alt, men her ser formålet for en gang skyld ædelt ud….
Nå, men tilbage til fjendeland, for her stod jeg jo pludselig og kunne følge slagets gang på nærmeste hold, mens vores egen tårnleder Søren Bøgelund kæmpede sin ulige kamp sammen med – skulle det vise sig – 9 sporadiske deltagere (endda de 3 uden kikkerter) fra et ellers rigtigt tårn i Gulstav Mose.
Der blev meldt Fjeldvåge over Ellekrattet, en gammel Islom på vej til Island, Almindelig Kjove på rov over Skagerak, en ung Ride i Kattegat, 40 rastende Suler og Mallemukker fouragerende langt mod nord på stive vinger… I mit stille sind tænkte jeg, at den stakkels Bøgelund da ikke havde en jordisk chance. Der var ikke gået lang tid, før de nåede 80 arter!
Adult Islom lægger sjældent sin vej forbi Gulstav, men ved Grenen er den daglig midt i maj. Foto: Michael Mosebo Jensen.
Så begyndte de mest kålhøgne at vædde om, hvilken glente, der kom først. Her var farveskalaen ikke begrænset til rød og sort, idet den mest højtråbende plæderede for blå. Det blev en sort, men et kæmpe jubelråb ramte den høje himmel, da glente nr. 2 faktisk var en Blå Glente, som gav opvisning over Reservatet. Jeg spurgte forsigtigt, hvor mange de var oppe på nu. ”97” lød svaret prompte. Jeg fik en melding fra Gulstav om 92 dernede. Det, syntes de da, var meget flot for Fyn, men det var tydeligt, at der ikke var nogen trussel sydfra. Jeg blev samtidig udråbt som spion – men slet ikke en farlig én af slagsen.
Mallemuk. Sådan sås den måske ikke ved Grenen, men den kom på listen dér. Foto: Michael Mosebo Jensen.
Den Røde Glente ankom så på tredjepladsen. Samtidig bidrog Skagen Fuglestation velvilligt på afstand ved at holde Grå Fluesnapper, Havesanger og Gulbug i vejret, så de kunne tælles med i skoperne fra Verdens Ende. De kæmpe huller Musvit og Rødhals blev også bestilt ad den vej!
Et nyt jubelbrøl steg til himmels, da en Hvepsevåge blev nr. 100. Anede jeg alligevel en anelse betænkelige miner, da mine efterretninger sydfra bekendtgjorde 99 – herunder en rastende Hortulan, han?
Kl. 11 lukkede de nettene, luftrummet blev trivielt og kedeligt, og jeg forlod skansen til fordel for et personligt projekt Hulsig Hede. Kl. 13 forlød det fra Gulstav, at både Musvåge, Ravn og en enkelt Sule var kommet i hus. Selv om Rørhøgen glimrede ved sit fravær, havde tårnlederen i Gulstav Mose trods alt fremskaffet 104 arter!
Det kan ikke defineres som et decideret jubelbrøl det, der ramte himlen over Verdens Ende næste morgen kl. 5, da spionen meldte sit tal til den besejrede klit. Tilsyneladende manglede de stadig Rødhals og Musvit deroppe – om ikke andet så bare for at udligne!
Tårnet i Gulstav scorede bedst blandt de danske tårne. Man kan se det samlede resultat her, hvor der også er resultatet af "den nordiske landskamp".
