Af Søren Gjaldbæk
Tejst en alkefugl med udbredelse langs kysterne i det meste af Nordatlanten og Ishavet. Erik Thomsen har sendt os en del fotos af Tejst fra Knudshoved. Den seneste måneds tid er der blevet meldt op til 18 Tejster herfra, såvel på havet som i færgehavnen. Den yngler flere steder langs den fynske Storebæltskyst - eksempelvis er der set 25 fugle på Romsø.

Tejst, haps! Foto: Erik Thomsen.
Bortset fra på Hirsholmene er det på Sprogø, at arten for alvor trives. Peter Pelle Clausen og Jacob Sterup har optalt Tejsterne der gennem en årrække, fra 2017 til 2025 steg antallet fra 216 til 1198! Så mon ikke fuglene, der ses ved Nyborg er på besøg fra Sprogø? Det er kun Hirsholmene, der kan diske op med flere Tejster, den danske rekord er derfra på 2400 styk den 26. marts 2018.

Tejster, udsnit af en flok på 17 i Knudshoved Færgehavn den 14. april 2026. Foto: Erik Thomsen.
I DOF Fyns område ser vi masser af Tejster, den mangler kun i Lillebælt. De fleste ses langs storebæltskysten og langs de nordfynske kyster, især ved Fyns Hoved. På Sydlangeland ved Keldsnor Fyn har vi landets sydligste koloni, mange har sikkert set Tejst på havet, når de er i Keldsnor eller på Dovns Klint.

Tejst. Foto: Erik Thomsen.
Vi får se om tendensen med flere Tejster på Sprogø fortsætter i 2026.

Tejst, take-off. Foto: Erik Thomsen.









