Tid til fuglekasser

Går man i tanker om at øge boligudbudet for havens fugle derhjemme, ved sommerhuset eller i nærmeste skov, så er det ved at være tiden. For en art som Natuglen er det endda på høje tid, da de lægger æg allerede i februar. 

Rigtig mange hulrugende fugle mangler egnede redesteder, da bevoksninger i have eller i skov er for ung til, at der er opstår naturlige hulheder. Derfor hilser fuglene gerne en ny bolig velkommen. Alt efter hvilken art man ønsker at tiltrække, så er det forskellige design, man skal vælge. En del arter tiltrækkes heldigvi af samme type kasse, således kan en bestemt udformning vække begejstring hos både Stær og Spætmejse og en anden hos Rødstjert og Rødhals.

011621mussg

Hænger man en kasse op til Musvit, er der gode chancer for at få logerende. Foto: Søren Gjaldbæk.

Højde og placering er også af betydning for om kasserne falder i fuglenes smag. Skulle man i denne coronatid være ved at løbe tør for idéer kan man endda kombinere det at bygge en redekasse med at støtte et humanitært formål. I perioden fra den 11. januar og frem til Danmarks Indsamlingen den 6. februar, samler DR Ramasjang, Friluftsrådet, FDF og landets biblioteker ind til Danmarks Indsamling 2021 sammen med de yngste danskere. Novo Nordisk Fonden donerer 20 kroner til Danmarks Indsamlingen for hver gerning, der registreres på Gode gerninger. Kigger man nærmere på listen over de gode gerninger er der en række ting man kan gøre i naturen - herunder fodre fuglene og bygge fuglekasser mm.

011621strsg

Min Stær bar over med at kassen ikke var helt vandret! Foto: Søren Gjaldbæk.

Hermed en opfording til en hyggelig corona-hjemmeaktivitet med barn eller barnebarn. Man kan finde inspiration til fuglekasser og redekasser til andre dyr hos Randers Naturcenter.

Tekst: Esben Eriksen.