Af Niels Andersen
Min beskrivelse indeholder først en status på trepartsarbejdet i Det Sydfynske Øhav og derefter signaturprojektet Den Fynske Højderyg. Til sidst aktuelt bilag over aktuelle projekter. Opslaget kan findes som pdf-fil her.

Oversigtskort over Det Sydfynske Øhav, som Den Grønne Treparts område (rød afgrænsning) med omlægningsplanens foreløbige forslag.
Først det lokale arbejde: Svendborg Kommune har formandskabet og er sekretariatskommune for Det Sydfynske Øhav. Den lokale trepart for Det Sydfynske Øhav omfatter fem kommuner: Svendborg, Langeland, Ærø, Faaborg-Midtfyn og Nyborg Kommune.
Derudover deltager repræsentanter fra landbrugsorganisationer, Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen.
Det Grønne Råd følger arbejdet.
Som den eneste af DOF’s trepartskæmpere, sidder jeg ikke med ved forhandlingsbordet, men har plads i det dialogforum, som DN ved Ella Maria Bisschop-Larsen betjener. Her er også repræsentanter for Danmarks Jægerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund og Friluftsrådet. Denne følgegruppe har afholdt tre-fire møder i 2026, senest den 1. oktober. Trepartsarbejdet i Svendborg Kommune har fundet vej til dagsordenen i Det Grønne Råd, senest med en tema-ekskursion den 10. september til udvalgte projektområder lokalt og til signaturprojektet Den Fynske Højderyg i Egebjerg Bakker med Naturstyrelsen.
Baggrunden: Det Sydfynske Øhav, som er et ud af 23 kystområder i trepartsaftalen, er påvirket af for meget kvælstof. Derfor skal udledningen reduceres med cirka 200 ton om året – svarende til omkring 40 procent.
For at nå dette mål arbejdes der med at:
- omlægge landbrugsjord til natur, skov og vådområder
- tage lavbundsjorde ud af drift
- skabe bedre sammenhæng i og adgang til naturen
- beskytte drikkevandet
Den lokale trepart for Det Sydfynske Øhav blev i september 2025 enige om en omlægningsplan (se kortet ovenfor), der skal sikre god økologisk tilstand i øhavet.
Målet er at reducere udledningen af kvælstof med de 200 ton årligt.
Den lokale trepart har udpeget ca. 6.300 hektar landbrugsjord, som kan omdannes til vådområder, skov og natur. Det svarer til cirka en femtedel af landbrugsjorden i området. Der er identificeret mere end 300 mulige projekter. Arealerne i planen er valgt ud fra de fire ovennævnte kriterier.
Omlægningsplanen er politisk godkendt i kommunalbestyrelserne i de fem kommuner i slutningen af 2025.
Arealerne til projekterne er udvalgt der, hvor indsatsen forventes at give størst effekt i forhold til vandmiljøet.
Alle projekter gennemføres dog kun, hvis lodsejerne ønsker at deltage.
Trepartsarbejdet lokalt er lige nu i gang med at undersøge og udvikle projekterne i omlægningsplanen.
Det betyder, at der:
- gennemføres forundersøgelser af forhold som jordbund, dræn og vandforhold i områderne
- udvælges nye projekter fra omlægningsplanen
- søges om tilladelse til at lave forundersøgelser i flere områder
- er dialog med lodsejere om ønsker og muligheder

Signaturprojekt: Den Fynske Højderyg
Ud over det lokale arbejde med treparten, der styres kommunalt, så arbejdes der sideløbende med et såkaldt Signaturprojekt. Arbejdet er her lagt i hænderne på Naturstyrelsen, i koordination med kommunerne og de lokale treparter.
Et Signaturprojekt er et større sammenhængende naturområde, hvor det er planen at udvikle og styrke natur og biodiversitet i stor skala. Det er vigtigt, at formålet er naturudvikling, herunder beskyttet natur og genopretning af specifikke naturtyper. Projekterne ser lidt ud over det rent lokale og skal hvor muligt også bidrage til gennemførelse af naturgenopretningsforordningen, enten ved at etablere specifikke naturtyper eller forbedre eksisterende natur og levesteder for arter. Det er planen, at der skal udpeges mindst 10 større sammenhængende områder i hele Danmark inden 2035, foreløbig kortlægges og analyseres 6 signaturprojekter her i 2026.

Den Fynske Højderyg forløber på tværs igennem tre fynske kommuner: Assens, Faaborg-Midtfyn og Svendborg. Det dækker 18.000 ha og omfatter foruden treparten Det Sydfynske Øhav også arealer i hovedvandoplandet for treparten Odense Fjord og Lillebælt. Alle 3 treparter har peget på Signaturprojekt Den Fynske Højderyg.
Området er et meget varieret landskab med bakker, skove, overdrev og moser og rummer allerede betydelige naturværdier med et særligt potentiale for at skabe større sammenhæng mellem eksisterende naturområder på tværs af det sydfynske landskab. Projektet bygger videre på naturarealer som Jordløse Bakker i vest over Svanninge Bakker, Svanninge Bjerge, til Egebjerg Bakker og nordud. Størstedelen af området er beliggende indenfor den UNESCO-certificerede Geopark Det Sydfynske Øhav og der er stort overlap med Signaturprojektet og udpegninger i dels Grønt Danmarkskort, dels Biodiversitetsrådets anbefalinger fra 2024 til opnåelse af 30 % beskyttet natur i henhold til Naturgenoprettelsesforordningen. Samlet giver det mulighed for at styrke naturens sammenhængskraft og skabe bedre spredningsmuligheder for dyr og planter mellem eksisterende naturområder. Området rummer samtidig potentialer i forhold til både klima og vandmiljø. Flere arealer på højderyggen har lav kvælstoftilbageholdelsesevne, hvilket gør dem særligt relevante i arbejdet med at reducere påvirkningen fra kvælstof gennem målrettede indsatser. Den særlige geologi og de kulstofrige lavbundsjorder giver mulighed for at tænke naturgenopretning og klimaindsatser sammen. Udtagning af lavbundsjorder kan bidrage til at reducere CO₂-udledninger, mens jordbundsforholdene giver mulighed for at genskabe næringsfattige naturtyper som surt overdrev. Der er tale om en analyse af områderne. Størstedelen af arealerne er ejet af private og omdannelse til naturområde, kun kan ske under forudsætning af, at der kan findes frivillige aftaler og løsninger omkring arealerne.

Her vises lidt mere detaljeret forslag til afgrænsning af Signaturprojektet Den Fynske Højderyg.
Bilag over aktuelle projekter i Svendborg Kommune, Langeland Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune og Ærø Kommune. Nyborg Kommune har ingen trepartsprojekter, der afvander til Det Sydfynske Øhav. Der kan være uoverensstemmelser i talangivelserne. Og manglende tal.





