Tur til Dovns Klint, søndag den 4. oktober

Af Lilly Sørensen og Niels Bomholt Jensen

Noget af det mest fascinerende ved vores interesse, er at opleve fugletrækket.

Og få steder i landet er det bedre end ved Dovns Klint på Sydlangeland.

Solen står op kl. 07.24 den dag, så der mødes vi på Klinten.

Det er altid spændende, hvad dagen bringer af fugletræk, men normalt vil der være forskellige rovfugle og småfugle, som forsøger at trække ud over vandet mod Tyskland.

Når vi har stået et par timer på klinten, går vi en tur mosen rundt, og hvis der er ringmærkning, ser vi på det.

Det kan være koldt på toppen, så medbring varmt tøj og varmt at drikke.

Send en SMS til 2322 9673, så vi får en ide om hvor mange som kommer.

020926steppealø

Der har været mange Steppehøge i år, vi får se, om der er flere tilbage. Foto: Allan Østergaard.