Tur til Fyns Hoved med Ørneklubben lørdag den 23. marts

Af Børge Langkilde Rasmussen

170324logo

Hej alle piger og drenge!
Lørdag den 23.marts invitere Ørneklubben på Fyn på en tur til Fyns Hoved….

Fyns Hoved er et fantastisk naturområde oppe på spidsen af Fyn, hvor man om foråret kan se og opleve masser af trækkende fugle samt andre spændende dyr og planter. Derfor vil vi gerne sammen med jer opleve det fantastiske naturområde.
Vi vil indlede med at gå en cirka 3 km rundtur ude på spidsen og bagefter spise en bolle eller eventuelt medbragt madpakke.

Vi har på denne årstid mulighed for at opleve de forårstrækkende fugle, der er på vej mod deres nordlige ynglepladser og fugle der raster ude på havet. Der kan både være småfugle og rovfugle samt havfugle i området. Desuden er der mulighed for at se årets første Hugorme, Snoge eller firben kigge frem fra deres vintergemmesteder. Ud over havet er der mulighed for at få øje på Marsvin, Danmarks lille hval.

Praktiske oplysninger:
Vi mødes på p-pladsen ved Halsen (den længst ude mod Fyns Hoved) kl. 8.00, kig efter Ørneklubflaget
Turen varer ca. 3 timer
Husk at tage tøj med efter vejrforholdene der kan være koldt og blæsende men også varmt. Så en fordel at have flere lag tøj på /med.
Som altid er det vigtigt at have en voksen med på turen til at slæbe grejet og til at prale sammen med, når dem derhjemme spørger, hvad I har oplevet på turen.

Tilmelding:
Som altid er det rart at vide hvor mange der dukker op til den fantastiske tur. Derfor meget gerne tilmelding til:
Børge L. Rasmussen, mobil: 22 21 60 20, mail: borge.lrasmussen@gmail.com

Forplejning
Der vil være en bolle, gnave gulerødder og saftevand til børne og en kop kaffe til de voksne. Hvis man forventer at skulle spise/drikke mere kan det være en fordel at tage en madpakke med.

Vi glæder os til at se jer og opleve en masse spændende ting sammen med jer!
m.v.h.
Michael

Fugleambassadørerne på Fyn: Lilly Sørensen, Lisbeth Samsø Ravn, Mieke de Jonge, Katrine Kaae Hansen, Henrik Kingo Andersen, Brian Odd Nielsen, Karsten Nielsen, Mark Østerby Kjær Jensen, Jens Jørgensen, Morten Rasmussen, Erik Jespersen, Michael Bjerregaard og Børge L Rasmussen