Tur til Helnæs Made den 24. september - referat

Set i lyset af de øgede krav i forbindelse med coronapandemien, valgte vi at begrænse antallet af deltagere til 10, hvilket vi var, dog blev en enkelt syg fra morgenstunden og kom ikke med. Turledere var IB Bager og Kell Grønborg. Vi mødtes ved Agernæs Havn, hvor de første fugle kom i bogen. Vejret var blæsende og gråt.

Mosehornugle - en af turens fine fugle. Foto: Esben Eriksen.

Vi valgte desuden, i modsætning til DOF’s målsætning, at vi hver især kørte i egne biler på Helnæs, og fortsatte til Helnæs Made. Det blev indskærpet at ved brug af andres teleskoper og kikkerter ville disse blive sprittet af, og det blev fremhævet, at det vigtigste var at holde afstand til hinanden, og det gik flot under hele turen.

Ung Havørn, der forsøgte sig med en ung Knopsvane. Foto: Ib Bager.

Vejret blev bedre med solskin og op til 14 grader. På Helnæs Made var der rigtigt mange fine fugle. En ung Havørn angreb en ung Knopsvane, og en Blå Kærhøg fouragerede over maden. Der var mange Tårnfalke - syv i alt. Et af højdepunkterne blev en Mosehornugle - rigtigt flot.

Der blev på turen konstateret 39 arter, som ses i listen til højre.

Ib Bager/Kell Grønborg.