Af Henrik Kingo Andersen
Der afholdes tur til Stige Ø, søndag den 1. februar 2026, kl. 8 til ca. 12 - afhængig af vejr og fugle. Bemærk at turen bliver aflyst, hvis det er regnvejr.

Parkering langs kanalen - før Sortehusene. Foto: Henrik Kingo Andersen.
Stige Ø er altid et besøg værd - også om vinteren. Der vil være mulighed for flere gode arter, bl.a. Havørn, Blå Kærhøg, Vandrefalk, Mosehornugle, Skær- og Bjergpiber, Bjergirisk og meget andet. Samtidig vil der også være mulighed for nogle af de allertidligste forårsbebudere, men det afhænger helt af vejret i den kommende uge. Vi skal også se, hvad der ligger af vandfugle ude på fjorden, som ofte huser mange Knopsvaner, ænder, Blishøns med mere.
Planen er, at vi mødes på vige-/p-pladsen før Sortehusene. Vi parkerer langs med kanalen. Først nydes kaffen og rundstykkerne, og derefter går vi ud til spidsen af Stige Ø rundt langs stier og langs kystlinjen. Fra spidsen af Stige Ø kigger vi efter fugle på Vigelsø og langs kysten til Klintebjerg. Hvis der bliver tid til det, kan vi gå en tur rundt i området ved den gamle losseplads, som også kan byde på spændende arter.
VIGTIGT: Husk gummistøvlerne og det varme tøj!!! - og husk også kaffe eller te - turlederen søger for smurte rundstykker og ost med mere til alle. Hvis der er brug for mere, tager man selv ekstra mad med.
Tilmelding til Henrik Kingo Andersen på mobil 2860 3392 - send gerne en sms.





