Tur til Stige Ø den 6. februar 2022 kl. 08:00

Af Henrik Kingo Andersen

Der afholdes tur til Stige Ø, søndag den 6. februar 2022, kl. 8 til ca. 12 - afhængig af vejr og fugle.

 Stige oe udsigt Henrik Kingo

Foto: Henrik Kingo Andersen.

Stige Ø er altid et besøg værd - også om vinteren. Der vil være mulighed for flere gode arter, bl.a. Havørn, Blå Kærhøg, Vandrefalk, Bjergirisk o.m.a. Samtidig vil der også være mulighed for nogle af de allertidligste forårsbebudere, men det afhænger helt af vejret i den kommende uge. Vi skal også se hvad der ligger af vandfugle ude på fjorden, som huser mange knopsvaner, blishøns m.m.

Planen er at vi mødes ved Sortehusene. Derfra går vi spidsen af Stige Ø rundt langs stier og langs kystlinjen. Fra spidsen af Stige Ø kigger efter fugle på Vigelsø og langs kysten til Klintebjerg. Hvis der bliver tid til det, kan vi gå en tur rundt i området ved den gamle losseplads, som også kan byde på diverse arter.

Husk gummistøvlerne og det varme tøj og husk også kaffe eller te og en bid brød, det skal der også være tid til.

Tilmelding til Henrik Kingo Andersen på mobil 2860 3392 - send gerne en sms.

 Stige Oe Sortehuse

Foto: Henrik Kingo Andersen.