Vandrefalkene på Fynsværket

Af Torben Hvass

Jeg har altid interesseret mig for rovfugle, og min store interesse for vandrefalke startede i 2005, hvor jeg første gang observerede en vandrefalk på min arbejdsplads, Skærbækværket ved Kolding Fjord. Her fik jeg opsat falkekasser på kedelhusene i samarbejde med DOFSydøstjylland. I 2013 kom der første gang vandrefalkeunger på vingerne på Skærbækværket – det var første gang i Jylland i 71 år. Frem til jeg gik på efterløn i 2016, kom der 13 vandrefalkeunger på vingerne fra Skærbækværket!

Efter at jeg stoppede i Skærbæk, intensiverede jeg opmærksomheden omkring Fynsværket. Her kunne der også nemt være vandrefalke, der var snart falke på alle kraftværkerne i DK. Jeg var alligevel stort set forbi hver dag på vej til Stige Ø med hunden, da jeg bor i Skibhuskvarteret.

Jeg så af og til en vandrefalk på Stige Ø og også på Fynsværket. Den 1. dec. 2016 så jeg første gang 2 falke på værket og iflg DOFbasen ( fra 2014 og frem ), var dette den første obs af et par. Parret var der igen dagen efter.

Vandrefalkeparret 24. dec. 2016. ©Torben Hvass

Jeg var nu ret sikker på, at falkene var stationære og besluttede at informere Fynsværket om deres ”gæster”. Jeg havde i perioder været udlånt til Fynsværket og kendte en del af personalet, og selvfølgelig området godt. Driftlederen var/er en tidligere kollega fra Skærbækværket, så han kendte historien om vandrefalkene der. Han blev derfor straks interesseret i, at prøve at få falkene til at slå sig fast ned på værket. Kort tid efter meddeler værket mig, at de vil opsætte en kasse til falkene.

Rester fra bytte. ©Torben Hvass

Da de vidste jeg havde held med kasserne i Skærbæk, bad de om hjælp til at bygge en kasse. Kasserne i Skærbæk blev bygget af Geof Preston fra DOFSydøstjylland. Jeg havde tidligere set mulighed for at forbedre disse udmærkede kasser og havde lavet tegninger til en modificeret kasse. Disse tegninger var i øvrigt, på anfordring, sendt til flere kommuner, som ønskede at opsætte kasserne på havne. Jeg mødtes med min kontaktperson, Morten, på værket, og han satte projektet med bygning af en kasse i gang. Placering blev mod øst i god højde. Kassen kom op på plads i januar 2017.

Kassen er ved at være færdig 11. januar 2017. ©Torben Hvass

Falkeparret meldes stadig ind af flere observatører i januar, februar og marts 2017.

I slutningen af maj måned ses der første gang en falk sidde i kassen. Kassen er altså accepteret, men det er for sent med yngel så sent i sæsonen. Det ville næsten også være for godt så tidligt efter kassens opsætning!

Falkeparret har accepteret kassen. 17. nov. 2017. ©Torben Hvass

Resten af 2017 er falkene fast på værket. De kan godt være væk nogle dage, men jeg var overbevist om, at de overnattede på værket. Tidlig morgen og sidst på dagen kunne de ofte ses på deres faste pladser på værkets logo. Det var også her byttet blev fortæret.

2018 starter godt. Falkene er stadig standfaste på værket, og den 27. marts ses hannen siddende på kassen. Alt tegner fint, og vi håber falkene vil yngle. Jeg ser kun hannen sidde på kassen, og antager, at hunnen er inde i kassen og ruger!

Hannen på kassen 27. marts 2018. ©Torben Hvass

Den 8. maj tidligt om morgenen ser jeg hannen komme med bytte, som han sætter sig med på logoet. Ud af kassen flyver en ung falk, som accepteres af hannen, og jeg tror, det er en unge fra 2018. Jeg tager et foto af ungen, som ved nærmere granskning viser sig at være en 2k!! Den gamle hun ses ikke på værket, og vi formoder, hun er gået til!

Ungfalken 8. maj 2018. ©Torben Hvass

Herefter ses hannen kun sporadisk hen over sommeren, og vi frygter falkene har forladt værket!

Hun i kassen 24. oktober 2018. ©Torben Hvass

Den 5. september er der så atter en hun på værket, og den 20. september ses atter 2 falke sammen – den ene på kassen. Hannen er den samme, men vi er usikre på, om det er den samme hun som tidligere, eller om det er en ny hun. Den ser lidt anderledes ud, men dette kan skyldes, at den er blevet ældre og har skiftet fjerdragt. Resten af september ses begge falke ofte på og omkring kassen, og dette fortsætter året ud.

2019 starter fint med begge falke stationære på værket, hvor de udviser interesse for kassen. Begge falke ses på og i kassen.

Begge falke på logoet 14. januar 2019. ©Torben Hvass

Den 12. marts ser jeg så parring, hvilket gentager sig de næste dage! Nu er vi sikre på yngleforsøg!

Parring 12. marts 2019. ©Torben Hvass

Jeg kommer imidlertid noget i tvivl, da jeg den 6. april pludselig ser en tårnfalk med bytte på vandrefalkekassen! Er der gået noget helt galt? Er vandrefalkene væk? Jeg har i alle årene været i løbende og god kontakt med værket, og vi er alle lige urolige. Falkene er på skift på værket, og der bringes bytte til værket. Men hvor er de? Alt tyder på, at de yngler, men hvor??

Tårnfalk på kassen 6. april 2019. ©Torben Hvass

Den 9. april ringer Morten og fortæller, at han mener at have fundet reden. Dette sker tilfældigt, idet han ser en af falkene flyve ind et mærkeligt sted! Vi ser på stedet, som er meget usædvanligt for en vandrefalkerede, men det er set før.

Tidlig morgen den 10. maj ser jeg så hannen komme ”hjem” med bytte, som afleveres til hunnen. Efter bearbejdning bringes byttet til reden. Der må være unger!

Jeg ser dette gentage sig igen den 14. maj!

Den 22. maj bliver jeg kontaktet af en bekymret ”doffer”, som har set begge falke på logoet og frygter noget er galt. Hvorfor er der ikke en falk ved reden? Jeg kører på værket lige før solnedgang og konstaterer at alt er i bedste orden. Ungerne må være så store, at de kan være alene.

Hunnen holder vagt 27. maj 2019. ©Torben Hvass

Dette kan vi se ved selvsyn, idet Morten ringer om formiddagen den 23. maj og fortæller, at han har fundet en position, hvor man kan se ind i reden. Og der er bevægelse. Jeg kører på værket, og vi konstaterer, med kikkerter og godt med zoom på kameraet, at der er 3 unger i reden!!

Fyns første vandrefalkeunger er en realitet og dokumenterede!

Redestedet holdes hemmeligt aht. falkenes sikkerhed, indtil de bliver så store, at de dukker op i redehullet.

Hvorfor falkene valgte kassen fra vides ikke – de sidder stadig på den og holder udkig! Måske er det blinkene fra skorstenen, der generer dem om natten?

Jeg kunne ikke have skrevet denne historie uden den store velvillighed, interesse og imødekommenhed, Fynsværket har udvist. Derfor stor tak til værket!

Torben Hvass