Vandrefalkene på Fynsværket - fortsat

Af Torben Hvass

Som jeg sluttede, i første afsnit om vandrefalkene på Fynsværket, fandt vi reden den 9. april, og senere, den 23. maj, en position hvorfra vi kunne se ind i reden. Det var ikke det ideelle sted at tage fotos fra, men vi kunne dog følge med i de 3 ungers opvækst. Indtil ungerne kunne være alene, var det hannen der, flere gange om dagen, skaffede bytte. Byttet blev afleveret til hunnen, som efter tilberedning, bragte dette ind i reden.

Ungerne i reden 27. maj 2019. © Torben Hvass

Hunnen forlader reden efter morgenfodring den 29. maj 2019. © Torben Hvass

Den største unge den 4. juni 2019. © Torben Hvass

Den 4. juni, sidder der så en unge og kigger ud over kanten på reden. Fra vores skjul kan vi se, at der er en del forskel i størrelse på ungerne. Dette skyldes, at rugningen er startet allerede da det første æg er lagt. Ungerne vil derfor ikke være lige store, og i tilfælde af mangel på føde, vil der satses på den største unge. Den mindste vil så sulte til døde. Dette er helt normalt i rovfugleverdenen.

Den mindste unge den 4. juni 2019. © Torben Hvass

Heldigvis er der masser af føde på, og omkring Fynsværket, så ungerne vokser alle 3 fint. Da de jo ikke er lige store, vil de heller ikke forlade reden samtidig. Hunnen er nu ikke længere i reden hele tiden, men holder vagt i nærheden, på skift med hannen. Hunnen jager nu også, da der skal mere ”mad på bordet”.

De 2 største unger den 7. juni 2019. De vokser godt. © Torben Hvass

Ungerne vokser nu hurtigt, og den 7. juni sidder der 2 unger og kigger ud af reden. Aldersforskellen ses bedst på mængden af dun på hovedet. Den mindste havde det med at ”trykke sig” i det fjerneste hjørne, men vi kunne se den fra skjulet.

Vingerne trænes den 11. juni 2019. © Torben Hvass

Vi havde haft mange spekulationer om, hvorvidt der ville være plads nok, til at træne vingerne! Det problem løste ungerne på bedste vis, ved at skiftes til at træne. Den der trænede sad på kanten, somme tider med en vinge ud af hullet, og den anden vinge inde i hullet. De 2 andre unger dukkede sig/lagde sig ned på bunden, meden dette stod på.

Jeg ser dig! 11. juni 2019. © Torben Hvass

Den første unge er ude af reden 13.juni 2019. © Torben Hvass

Den 13. juni kl. 05:05, på vej ud af døren for at køre på Fynsværket, kom der en sms med teksten: Er dette en af dine. Vedhæftet et foto taget med mobitelefon (helt utydeligt). Det var min gamle kollega gennem 48 år (vi har fulgt hinanden siden lærlingeskolen på Odense Stålskibsværft i Havnegade), som var gået forbi en af ungerne. Den sad kun 3 meter over jorden. Den var slet ikke sky, og han var bange for, der var noget i vejen. Jeg checkede den på tæt hold, uden at den tog nogen forholdsregler af min tilstedeværelse. Den voksne hun derimod, var voldsomt ophidset. Jeg trak mig atter tilbage og lod ungen sidde i fred. Alt var OK!

No. 2 unge i rækken er næsten klar til at følge efter 13. juni 2019. © Torben Hvass

I reden sad den næste unge allerede klar til at komme ud, men der skulle gå endnu et par dage, før den tog springet.

Hannen vogter over den udfløjne unge 13. juni 2019. © Torben Hvass

Hunnen vogter over den udfløjne unge 13. juni 2019. © Torben Hvass

Begge de gamle fugle var, i dagene omkring ungernes udflyvning, særdeles aggressive og ”fløj om ørene på os”, bare vi krydsede pladsen i redeområdet. Her var der i øvrigt, i arbejdstiden, en livlig trafik.

Første nat ude tilbringes på gittermast med lamper.13. juni 2019. © Torben Hvass

Om aftenen den 13. juni var jeg meget spændt på, om ungen havde flyttet sig højere op, siden jeg så den om morgenen. Den var ikke der, hvor den havde siddet om morgenen, men jeg kunne ikke se den på nogen af bygningerne! Ved at stå i skjul under nogle træer, faldt de gamle til ro, og jeg kunne høre ungen sidde et sted og kalde. Jeg fandt den til sidst siddende på lampe på høj gittermast.

De sidste 2 unger er klare til at flyve ud i verden. 14. juni 2019. © Torben Hvass

Den 14. juni, om aftenen, sad de 2 andre unger og fulgte interesseret med i, hvad der skete omkring dem. Det var nu tæt på, at no.2 skulle ud. Den allerede udfløjne unge sad på silo og åd et bytte, som hunnen kort forinden havde afleveret.

Den udfløjne unge æder bragt bytte. 14.juni 2019. © Torben Hvass

Sidste aften i reden 14. juni 2019. © Torben Hvass

Da jeg kommer på værket den 15. juni om aftenen, er også no. 2 unge fløjet fra reden. Den første sidder ret højt, medens no. 2 sidder noget lavere.

De 2 udfløjne unger om aftenen den 15. juni 2019. © Torben Hvass

Den først udfløjne unge højt til vejrs aften den 15. juni 2019. © Torben Hvass

No. 2 udfløjne unge aften 15. juni 2019. © Torben Hvass

Sidste unge i reden aften 15. juni 2019. © Torben Hvass

Den sidste unge, der nu har god plads, sidder stadig i reden, men det er tydeligt, at det er et spørgsmål om timer, før den følger efter sine søskende.

Morten og jeg aftaler at mødes på værket søndag aften den 16. juni kl. 19:20, for at forsøge at lokalisere ungerne. Reden er nu tom! Vi leder på de vante pladser og finder en af ungerne på brystværnet i samme højde som redekassen. De andre kan vi ikke finde. Vi er imidlertid klar over, at der må sidde en i lav højde, idet både hannen og hunnen ”angriber”, når vi er i det ene hjørne af pladsen. Vi beslutter derfor at finde en observationspost, hvorfra vi kan se ud over bygningernes tage.

De 2 ældste unger på brystværnet ved kassen 16062019. © Torben Hvass

Fra en post højere oppe kunne vi nu se alle ungerne. De 2 først udfløjne sad tæt på kassen, der var lagt aftensmad ud til dem!

Dagens udfløjne sad noget lavere og var stadig ret usikker! Den havde dog også fået leveret aftensmad!

Den sidst udfløjne unge sad lavere 16062019. © Torben Hvass

Klar til en træningstur rundt om værket 16062019. © Torben Hvass

Vi havde nu ikke regnet med, at komme tæt på ungerne mere, men den 17. juni kl. ca. 14, ringer Morten og fortæller, at der er en unge på jorden. Hvorfor kan vi ikke vide, måske er den fløjet ind i et eller andet. Ungen havde gemt sig i noget bevoksning i et bed.

Ungen i bedet.17062019. © Torben Hvass

På Skærbækværket, havde jeg bragt unger op nogle gange, og vi havde en plan for, hvordan vi skulle gribe det an, hvis det samme skulle ske på Fynsværket. En ”beredskabsspand” med et let tæppe og kraftige handsker, var anbragt et strategisk sted.

Morten med ungen. © Torben Hvass

Alt gik efter planen. Ungen blev stille og roligt taget op i tæppet uden dramatik. Vi skulle nu have den bragt op til et sted, hvor den kunne sidde i sikkerhed, og komme lidt til sig selv.

Ungen i forsvarsstilling 17062019. © Torben Hvass

Udsætningsstedet var nødt til at være et større område, således, at ungen ikke straks hoppede ud over kanten igen. Vi valgte et tag i nærheden af ungernes sædvanlige opholdssted. Da vi kom derop, sad der en af de andre unger, i det fjerneste hjørne af taget. Ungen blev forsigtigt sat ned, og den rejste sig straks op og så sig omkring. Den så fin og ubeskadiget ud!

Efter udsætning 17062019. © Torben Hvass

Efter kort tid, opdagede den anden unge, at vi havde sat ungen på taget. Den begyndte at kalde, og den udsatte unge nærmest løb, over til søsteren! De satte sig tæt sammen, på hjørnet af taget.

Ungen genforenet med søster 17062019. © Torben Hvass

Under hele operationen, sad den voksne hun sammen med den 3’ unge, på et sted, hvor hun ikke kunne se hvad der foregik. Hun reagerede derfor overhovedet ikke på vores tilstedeværelse!

Hunnen sad sammen med den 3’ unge. 17-06-2019. © Torben Hvass

Det var nu spændende at se, hvordan det ville gå. Ville ungen igen komme ned på jorden? Jeg tog derfor på Værket igen om aftenen ved 19:30 tiden, for at se, hvor ungerne opholdt sig. Straks ved min ankomst, blev jeg modtaget af ophidsede forældre! Ugerne fandt jeg nemt, de sad alle 3 sammen på det tag, hvor vi havde sat ungen op tidligere på dagen!

Alle 3 unger samlet om aftenen 17-06-2019. © Torben Hvass

Hvordan det nu vil gå ungerne, er det ikke sikkert, vi får så megen mulighed, for at følge med i. Så snart de er blevet habile flyvere, tager forældrene dem med ud, for at lære dem jagtens kundskaber. Det er er en farefuld tid, da deres jagt foregår i meget høj fart. Deres første vinter bliver også svær, da de her er på egen hånd, og nok ikke alle klarer sig igennem.
Ungerne vil nok overnatte på værket de næste måneder, men de gamle falke ”smider dem ud”, så snart de kan klare sig selv.
Det har været utroligt spændende, at følge ungernes opvækst, hvilket kun, har kunnet lade sig gøre, fordi falkene valgte kassen fra, og valgte redested i lav højde.

2 af ungerne kalder på mad aften 17-06-2019. © Torben Hvass

Endnu engang stor tak til Fynsværket for deres store interesse og engagement i falkene!

Tekst og foto: Torben Hvass