Af Kurt Due Johansen
Så skete det igen - de nordfynske øer står gabende fugletomme hen
- forvaltningen af vores internationalt vigtige fugleøer skal opprioriteres kraftigt!
Indledning
Dagen før havde vi været sammen med den dygtige ornitolog Mogens Ribo Petersen, som havde brugt en hel uge til at optælle Hindsholms fugleliv. Han kunne – næsten grædefærdig – berette, at øerne i Lillestrand var skrigende fugletomme på grund af tilstedeværelse af ræv.
Så kom selve dagen, søndag den 3. maj, det ”Herrens år 2026”, hvor fuglene på den største ø i Odense Fjord, Vigelsø, skulle sættes i mandtal. Tællingen startede godt med Lones hjemmebagte brunsviger og Bo’s hjemmebagte boller. Vi var ladede godt op med forhåbninger om tusindvis af ynglefugle.
En ø med ræve og ingen kystfugle
Efterhånden som vi skridtede ned langs det gamle dige på Vigelsøs vestside, kunne vi næsten fornem-me det. Hvor der tidligere var store mængder af reder af sølvmåge og ederfugle, fandt vi ingen – vi skri-ver ingen – reder overhovedet af måger og ederfugle. Det var ikke fordi fuglene ikke var der. Farvandet ud for vestdiget var fyldt med snakkende ederfugle – ikke mindre end 1.300 ederfugle – så rekrutte-ringsgrundlaget var bestemt til stede.
Da vi kom over på det der nu er ”en ø i øen” – Vigelsø Digeø - fandt vi heller ingen fuglereder. Og da vi kom ned på øen Store Ægholm - heller ikke en eneste kystfugl !
Selv det store ø-kompleks, ”Sydvest-området”, som de fakto også er en ø i øen, havde heller ingen yng-lende måger, terner og ederfugle ! Sådan fortsatte det slag i slag. Ikke en eneste ederfuglerede med æg og heller ikke en eneste sølvmågerede med æg.
Fremtidens ø-forvaltning må tilrettelægges helt anderledes
Odense Fjord og Vigelsø er Natura 2000 område. Hertil hører en række såkaldte ”udpegnings-arter”, som for Odense Fjords vedkommende er ynglefuglene splitterne, havterne, fjordterne, klyde og havørn.
”Vi” har som nation, der har udpeget Odense Fjord – herunder Vigelsø - som Natura 2000 område – en forpligtelse til at disse udpegningsarter har god bevaringsstatus ! Men efter 33 års optællinger for Naturstyrelsen må vi konstatere, at dette ”ædle” mål overhovedet ikke er nået, eller er i sigte.
Ikke alene har Naturstyrelsens forvaltning – eller skulle vi sige manglende forvaltning - af Vigelsø, ført til, at den op til mere end 7.500 store hættemågekoloni er forsvundet. Og havternekolonierne på langt over 100 par, foruden fjordterne og den store splitternekoloni på 740 par, er også alle forsvundet.
Det kan vi simpelthen ikke være bekendt. At vi ikke kan sørge for at en ø er rævefri er simpelthen for dårligt.
Der skydes godt nok ræve på øen, men det er en halvhjertet indsats, at man ikke kan fjerne ræven fra øen. Der har været ræv på Vigelsø i mindst halvdelen af de år, hvor DOF-FYN har optalt øens yngle-fugle. Vi har optalt fuglene fra 1992 til i dag.
Øens Natura 2000 status bør simpelthen tages mere seriøst. Nu har man haft så mange år til at finde ud af, hvordan man skal fjerne ræve fra øen.
Et af problemerne omkring ræven på Vigelsø er, at man ikke gør nok ud af den sydlige del af øen. Her har man troet, at det nye projekt fra 2016, hvor store dele af den sydlige del af øen de fakto er en ”ø i øen”, kunne hindre ræven i at slå sig ned her.
Naturstyrelsen har ment, at ræve ikke kommer over på disse øer. Det stemmer ikke overens med virkeligheden, for ræven kan det, ingen har troet var muligt, nemlig krydse det flade vand. Vi så i hvert fald både i 2025, og nu her igen i 2026, en nydelig ræv lige midt i spisekammeret i ”Sydvest-området”.
Vi kan ikke være bekendt, at udpegningsarterne splitterne, havterne og fjordterne stadig er helt for-svundet fra Natura 2000 området Odense Fjord.
Nu må det være slut. Der skal en langt mere slagkraftig forvaltning af øen til. Et af de springende punkter er islægget, hvor rævene fra fastlandet kan vandre over til Vigelsø. Når den sidste is er for-svundet, må der gøres, hvad der skal til. Den sydlige del af Vigelsø skal være rævefri.
Ræve på de vigtige ø-have syd for Æbelø, Odense Fjord og Lillestranden ved Fyns Hoved, har bortjaget alle øer-nes kystfugle. Der må en anderledes målrettet forvaltning af disse vigtige øer til.
Øens strandenge og græsarealer gror til med tusindvis af buske og træer
Forvaltningen af øens strandenge er mangelfuld. På de høje afgræsningsarealer breder træer og buske sig. Vi optællere forsøgte at vurdere, hvor mange træer og busk her var, og nåede til det astronomiske antal af 15.000 ! Det gælder kun de høje arealer. Når vi kommer ned på de nye strandenge fra 2016, står her hundredvis – tusindvis? – af Havtorn.
Selv på øen ”Sydvestområdet” er bevokset med et stigende antal buske og træer. Igen er hovedarten ”Havtorn”, men der er også ganske enkelte Rosa Rugosa. Yngleøer med strandenge og store græs-arealer, med potentiale til tusindvis af ynglende kystfugle, skal ikke gro til med træer og buske. Rosa Rugosa kan være et stort problem, så de få eksemplarer af arten bør fjernes i efteråret, nu hvor der kun er så få. I modsat fald bliver Rosa Rugosa et stort problem i fremtiden.
Naturstyrelsen havde ellers lovet os, at øens arealer mod syd ville blive afslået for træer og buske i efteråret 2025. Det skete ikke, i stedet for ville styrelsen afslå arealerne før ynglesæsonen 2026. Heller ikke det er sket. Ved vores ynglefugletælling kunne vi igen tælle tusindvis af træer og buske.
Vigelsøs strandenge og overdrev gror til med tusindvis af buske og træer. Her er det Havtorn på Sydvestområdet mod syd. Træer og buske har simpelthen ikke noget at gøre i strandenge og græsarealer på vigtige kystfugle-lokaliteter.
