Vintertur til Gulstav Mose og Tryggelev Nor

søndag 2. februar 2020 kl. 10:00 - ca. 15:00

Fugleværnsfondens lokale arbejdsgruppe står klar i fugletårnet ved Gulstav Mose med kikkerter og teleskoper. Der er altid spændende fugleoplevelser i vente på Langelands sydspids – også her midt på vinteren.Turen fortsætter til Tryggelev Nor kl. 13.00. Her er evt. nye deltagere velkomne. Oplev det rige fugleliv i et af Langelands smukkeste naturområder. Er Tryggelev Nor isfrit, kan der i denne tid ligge mange ænder i noret. Vi besøger fugleskjulet og lytter undervejs efter skægmejser. På denne tid af året ses der ofte havørne i området. Vi afsøger også havet mellem Ærø og Langeland for ænder, lappedykkere og havfugle.

Mødested: Kl. 10.00 ved fugletårnet ved Gulstav Mose. Fra P-pladsen følges stien til Gulstav Vesterskov. Kl. 13.00 ved P-pladsen i Tryggelev Nor
Turleder: Fugleværnsfondens frivillige arbejdsgruppe på SydlangelandReservat: læs mere om Gulstav Mose her

2020 01 28 SkaegmejseAlbert Steen Hansen

Foto: Skægmejse, Albert Steen-Hansen/Fugleværnsfonden