Efterårstrækket 2019

Nu, hvor efterårstrækket er ebbet ud, skal vi forsøge os med en evaluering. Det er naturligvis en farlig sport, for vi kan ikke behandle alt, og der er mange observationer, som kunne fortjene en grundigere behandling. Her er, hvad vi har valgt at fokusere på - vi=undertegnede!

Det er svært at komme uden om rovfugletrækket, som med få undtagelser kun bliver observeret fra Dovnsklint og på de kanter. Fra Ristinge Klint ses en del træk i vestlige vindretninger, de udtrækkende fugle er formodentlig også blandt dem, der ses på Ærø. Træktal fra denne ø har vi desværre kun, når Lars Tom-Petersen er derovre. Ved Knudshoved kan man også ramme gode dage, det er primært, når Musvågerne rykker, at der ses mange her.

En af efterårstrækkets markante fugle - Steppehøgen. Foto: Ole Bo Olsen.

Dette år vil formodentligt først og fremmest blive husket for rekordmange Steppehøge og nogle meget forbrugervenlige Aftenfalke. Begge arter blev set i store tal over hele landet. Totalen for Steppehøg blev på 16, de 13 fra Gulstavområdet, de tre sidste fra Ristinge. I 2018 trak blot 4. Det er en art, der er gået meget frem de senere år - tidligere var den et regulært hit! Lad os kigge på de enkelte rovfuglearter:

Kærhøgetotaler fra Gulstavområdet. For Blå Kærhøgs vedkommende blev de 34 set i perioden 22/9-7/10, 8 af Steppehøgene kom i perioden 4/9-12/9 og 142 af Rørhøgene i perioden 22/8-16/9.

Kigger vi på vågerne, var der i år mange Hvepsevåger. Totalen fra Sydlangeland blev 2764, hertil 93 fra Ristinge Klint. Især den 7. september vil blive husket. Her trak 1370 ud fra Sydlangeland - de der holdt ud længe blev belønnet, hovedparten kom sidst på eftermiddagen, man kan læse mere om denne dag her. Ved Knudshoved trak denne dag 709, de fugle er trak vest, så de er nok ikke kommet til Langeland. Musvågerne har ingen speciel forkærlighed for Gulstavområdet, en stor del af trækket går via Knudshoved sydvest over Fyn. Der er en del større træktal spredt rundt over Midt- og Sydfyn. Også på Ristinge Klint kan man se mange Musvåger. Træktallene fremgår af skemaet nedenfor.

I Gulstavområdet kom de 407 på to dage (5/10 og 23/10), på Ristinge kom de 556 21/9 og Nyborgfuglene kom (næsten) på tre dage: 570 21/9, 2/10 939 og 3/10 424.

Falketallene fra Gulstavområdet ses nedenfor. De fire Aftenfalke var alle ungfugle og kom i perioden 31/8-4/9.

Falketotaler fra Gulstavområdet.

Træktallene fra Gulstavområdet for de resterende arter fremgår af skemaet nedenfor. Det skal nævnes, at man på Ristinge Klint den 21. september meldte om 10 Fjeldvåger, denne dag var der 11 ved Stevns Klint. Der har i dette årtusinde blot været ti træktal fra Langeland på 10 eller flere Fjeldvåger - de ni andre er fra perioden 5. til 10. oktober. Hovedparten af de Røde Glenter - 177 - trak i perioden 23/9-15/10. Fra Ristinge trak 71 og fra Knudshoved 52 Røde Glenter. For Sort Glentes vedkommende var 2019 var lidt magert i forhold til de seneste 3 år med 14, 13 og 11 fugle.

Træktotaler for resterende rovfugle fra Gulstavområdet.

Trækket af svømmeænder ved Dovnsklint imponerede ikke - f.eks. trak i alt 1140 Pibeænder og 516 Spidsænder, året før var tallene 1932 og 855. Faktisk er trækket af svømmeænder bedre ved de nordfynske kyster, her sås i år henholdsvis 1262 Pibeænder og 191 Spidsænder, men på meget færre dage. For Pibeand er antal pr. dag knap tre gange højere på Nordfyn, for Spidsand en smule større.

Ederfugletræk er også en sport, der hovedsageligt dyrkes på Langeland, her kan vi blot konstatere, at en total på 32600 er meget lav. Om det skyldes færre fugle eller dalende interesse for at tælle dem, skal vi lade være usagt, klinten har været befolket næsten hver dag i træktiden.

Sule. Foto: Søren Gjaldbæk.

Havfugletrækket skal omtales kort. Det er en disciplin, der udelukkende kan dyrkes på Nordfyn, og der skal være vind af en vis styrke fra vest og helst nordvest. Disse forhold var til stede fra den 13. til den 19. september, hvor der blev observeret ved Flyvesandet, Fyns Hoved og Kasmose Skov. Der var rigtig gode dage - en af dem kan man læse om her

Artsvariationen var ikke spektakulær, men der blev set pænt med Sule, Almindelig Kjove og Storkjove - totaltallene ses nedenfor.

Træktotaler fra Flyvesandet, Fyns Hoved og Kasmose Skov.

Småfugletrækket vil ikke gå over i historien, som sædvanligt er der flest tal fra Sydlangeland. Frank Jensen-Hammer stod for en stor del af tallene. Der var langt mellem store dage. For nogle arter var der selvfølgeligt gode dage, f.eks. for Vindrossel: 13. oktober 14000 (den dag trak 40000 på Fanø) og 21. oktober 7600, begge dage Dovnsklint. Det samlede Bog- og Kvækerfinketal fra Dovnsklint rundede en halv million med 4. oktober som den største dag, hvor 133800 trak. Dagene før havde man i Falsterbo haft et par finkedage med over 200000. der var kun to dage mere med over 50000 fugle.

Ringduer på træk. Foto: Søren Gjaldbæk.

Duetrækket blev meget beskedent - største dag var 5. oktober med sølle 28500 - det plejer at være bedre!

En enkelt art udmærkede sig i undertegnedes øjne - nemlig Hedelærke. Her var trækket det bedste i flere år med en total på 657 styk.

Endelig skal det nævnes, at man ved at kigge på ringmærkningstal, kan se, at der var godt gang i Jernspurvene. I september og oktober fik 818 Jernspurve ring på, og om end ringmærkerne er effektive, må man formode, at temmelig mange slipper forbi nettene - der må have været et pænt træk af denne art.

De nordfynske og sydvestfynske træklokaliteter savner i den grad øjne om efteråret. På Nordfyn kan man faktisk se et ret godt vadefugletræk, og fra ”gamle dage” ved vi, at der er et fint træk både på Helnæs og ved Sønder Hjørne - men folk vil stå på Sydlangeland! Lad dette være en opfordring: Prøv noget nyt næste efterår!

Tekst: Søren Gjaldbæk.

¤¤