Flåter – og flåtbårne patogener hos trækfugle

Der er usikkerhed om i hvilken udstrækning trækfugle medbringer flåter og flåtbårne patogener til Danmark.

For at kvantificere fænomenet, blev der i 2016 udført en pilotundersøgelse af i alt 807 trækfugle fordelt på Gedser Fuglestation, Råhede Ringmærkningssted og Keldsnor Fuglestation. Feltarbejdet udførtes af ringmærkere i forbindelse med den daglige ringmærkning. Alle med licens fra Statens Naturhistoriske Museum.

Fuglene er undersøgt for flåter i hovedregionen, nakken og under vingerne. Der er brugt 5-10 sekunder på undersøgelsen af hver fugl, og i de tilfælde der er fundet flåter, er flåterne pillet af fuglen med en pincet og lagt i et prøverør med 70% alkohol. Hver prøve er mærket med fuglens art, lokalitet, alder, ringnummer m.m..

De 807 fugle repræsenterer 44 arter. Fuglene fordeler sig med 292 fra forårstrækket og 515 fra efterårstrækket.

Der blev fundet flåter på 10,7% af de undersøgte fugle, i alt 179 flåter. Her med 38 flåter om foråret og 141 flåter om efteråret. Et gennemsnit på 2,1 flåt per inficeret fugl.

Rødhals, Solsort og Rødstjert havde den højeste infektionsgrad.

Blandt de undersøgte flåter havde 60,9% spor efter mindst en flåtbåren patogen. Borrelia blev fundet i 36,9% af tilfældene.

Alle de fundne flåtbårne patogener er kendte fra den danske natur. Undersøgelsen viser, at flåtbårne patogener kan transporteres med trækfugle fra vore nabolande. De kan endvidere supplere bestanden af flåter på lokaliteter, der ikke kan oppebære en bæredygtig flåtbestand.

Undersøgelsen konkluderer, at flåter kan indføres via trækfugle, og at emnet fortjener større opmærksomhed i forhold til sygdomsforebyggelse.

De fundne resultater og konklusioner flugter med lignende undersøgelser fra vore nabolande.

Læs hele artiklen her…

Se artikel i Videnskab.dk her...

Oversættelse af abstract og foto / Hans Rytter