Fugleiagttagelse og fuglebeskyttelse bør gå ”hånd i hånd”

Af Kurt Due Johansen

• Eksemplet Sybergland

Sybergland er et rigtig fint vådområde ved Kerteminde. At her også er mange fugle, har senest Esben Eriksen fortalt om i en fin artikel, den kan ses her. Jeg er enig med Esben i hans vurderinger, blot har jeg gået i rigtig lang tid og ærgret mig over, at man ikke har indtænkt fuglebeskyttelsen i langt højere grad i dette naturprojekt.

Som jeg ser det, er der to åbenlyse udfordringer med fuglebeskyttelsen i Sybergland:

  1. Adgangen til det vestlige fugletårn
  2. Den trådte sti nede i engene, som bl.a. fører til det vestlige fugletårn

050122skjul1kdj

Selve turen ad stien til fugletårnet i Sybergland sker helt frit, uden skjulende bevoksning. Desuden går man ind i fugletårnet, fuldt synligt, fra siden. Derfor flyver fuglene væk ved færdsel til tårnet. Foto: Kurt Due Johansen.

1. Adgangen til det vestlige fugletårn
Når man nærmer sig det vestlige fugletårn (figur 2, "B det andet tårn"), går man fuldt synligt for fuglene, som ligger på søen ud for tårnet. Fuglene bliver da urolige og flyver op.
Når man skal ind i selve tårnet, går man ind i dette fra siden, fuldt synlig, se fotoet ovenfor. Igen, hvis de sidste fugle ikke er fløjet, flyver de også væk. Summa summarum. De fugle, som skulle ligge i fred og ro for at kunne iagttages fra tårnet, er nu fløjet væk.
De fugletårne jeg kender, når man ved at gå i skjul af bevoksning, for så at komme uset ind i tårnet ad bagvejen.

2. Sti nede i engene, som bl.a. fører til fugletårnet
Publikum færdes ad en trådt sti i de åbne ferske enge, blandt andet for at komme til fugletårnet (figur 3).
Jeg havde i eftersommeren 2021 ikke lagt mærke til oversvømmelsen på engene, men bemærkede på et tidspunkt, at en stor flok Brushøns fløj op. Da jeg undersøgte sagen, så jeg til min glæde, at her var nogle oversvømmede enge, stopfyldte med fugle. Desværre fløj disse fugle op ved publikums færdsel på stien.
For at teste, hvorvidt det virkelig kunne være rigtigt, at ”almindelig” færdsel i disse åbne enge forstyrrede så meget, gik jeg to gange i eftersommeren ad stien, og begge gange fløj store flokke af svømmeænder og vadefugle op, ved min passage på stien.
Efter at stien i engene er blevet etableret, har jeg bemærket, at de store flokke af gæs, som tidligere græssede på engen, tilsyneladende ikke benytter denne mere, i samme udstrækning som tidligere.
På samme måde er der tilsyneladende færre fouragerende Pibeænder i de oversvømmede enge, end før stien. I 2019 fouragerede således godt 1.000 Pibeænder her. Senere har langt færre Pibeænder fourageret her.

050122skjul3

Fra stien nede i engene, helt tæt på oversvømmelserne (ultimo august 2021). Ved forfatterens færdsel på stien (ultimo august 2021) fløj samtlige vadefugle og svømmeænder op. Foto: Kurt Due Johansen.

Afslutning
Mit ærinde med disse ord er at erindre om, at stier i åbne enge kan være meget uheldige, hvis der som i Sybergland, er mange fugle. Fuglene er utrygge ved de passerende, som er meget synlige i det åbne landskab, og flyver op.
Som afslutning vil jeg sige, at jeg personligt er rigtig glad ved Sybergland, men at jeg håber de ”ansvarlige” forsøger at gøre forstyrrelserne så minimale som muligt, både ved fremtidige naturprojekter andre steder og her i Sybergland.
Dette kan f.eks. gøres ved at skjule adgangen til fugletårnet og at gå ind i dette bagfra, og ikke fra siden, fuldt synligt.
Omkring engene, er færdsel, der ikke forstyrrer, muligvis ikke så let. Måske kunne løsningen være, at skjule de besøgende bag et hegn af piletræer med fletværk imellem, se foto nedenfor, som jeg har fundet fra et hollandsk naturbeskyttelsesområde. Der kunne så være udkigsmuligheder med mellemrum. Det er vigtigt, at styne pilene regelmæssigt (hvert år?), så hegnet ikke blot bliver udkigssted for kragefugle, som vil prædere ynglende vadefugle. 

050122skjul2kdj

Skjult adgang til et hollandsk fugleskjul. Fotograf ukendt.

Jeg håber ikke at jeg ved dette lille indlæg har stødt nogen. Det er ikke min mening at ”give nogen skylden”, men blot at erindre om, at det er vigtigt at indtænke fuglebeskyttelse i naturprojekter – og så måske håbe, at forholdene i Sybergland kan blive endnu bedre end i dag ved at indtænke noget mere fuglebeskyttelse.