Af Per Rasmussen
Vi har tidligere skrevet om LIFE Eurokite-projektet og mærkning af røde glenter med GPS-sendere. Læs mere Mærkning af fynske glenter med GPS-sendere og GPS-mærkning af Rød glente; hvordan er det gået siden sidst.
Arkivfoto af Rød glente med GPS-sender
Af de seks unger der blev mærket i 2024, blev den ene taget af et-eller-andet på reden. Vi fandt aldrig GPS-senderen, men data fra senderen indikerede at den blev taget på reden og fragtet bort. Sandsynligvis en duehøg, som er kendt for at tage glenteunger på reden.
Af de resterende fem blev en på Fyn, mens de resterende fire overvintrede i Spanien.
Af fuglene der blev mærket i 2023 blev to i Danmark, to fløj til Spanien, hvor den en døde. Den sidste fugl har problemer med senderen, så det er lidt uklart om den har overvintret i Tyskland eller i Danmark.
Som forventet flyver de fleste ungfugle i Spanien om vinteren, mens de ældre fugle i højere grad vælger at blive i Danmark. Den ene af ungfuglene fra 2024 er død på returtrækket til Danmark. Den seneste position er midt på en mortorvej i Hessen, Tyskland, så dødsårsagen synes oplagt. Trafikdrab er et af de større problemer for glenterne, der jo ofte fouragere ådsler langs vejene.
Når de sidste data man modtager fra en glente ser sådan her ud, har man nok en god ide om hvad dødsårsagen er. Stedet er Autobahn i Hessen, Tyskland.
Vi havde forventet at de første fugle fra 2023 ville begynde at yngle i år, en enkelt fugl på Vestsjælland kunne måske godt være i gang med at yngle, men det ser lidt usikkert ud. Til gengæld bevæger de sig meget rundt og er overhovedet ikke typiske fynboer der vender tilbage til hjemstavnen. Faktisk befinder ikke en eneste af fuglene sig på Fyn pt.
En anden ting der har overrasket, er glenternes villighed til at krydse havområder. Flere af fuglene har overraskende mange gange krydset Storebælt mellem Fyn og Sjælland. Så de ser det tydeligvis ikke som et problem at krydse vand. Man kan derfor ikke gå ud fra at fugle set på feks Sjælland er sjællandske fugle, det kan lige så godt være fynske eller svenske. De overvintrende glenter i Danmark har vi tidligere haft en ide om overvejende var lokale fugle, men vi kan se at de fynske fugle også overvintre i Jylland og på Sjælland. De samme gælder fugle fra Sverige.
3k-fuglen Ringe_03, som den har bevæget sig fra 1.april til 8.maj, og den er på vej mod Skagen igen. Den savner tydeligvis ikke hjemstavnen.
Vi regner med at få mærket et antal unger igen i år. Der vil komme en opdatering om hvordan det går glenterne i løbet af i år.
Glenternes placering pr. 8.maj 2025. Bemærk at fuglen ved Hessen i Tyskland er blevet markeret død d.9.maj.