Af Niels Andersen, DOF’s repræsentant i Svendborgs Grønne Råd
Jeg har nu talt op i de svendborgensiske Rågekolonier siden 2004. Og selvom bestanden i 2026 har rettet sig lidt efter næsten 15 års konstant tilbagegang, så viser mine tal, at der stadig kun er godt halvt så mange reder som da bestanden toppede i 2009. Antallet af beboede kolonier har gennem årene været ret konstant omkring 20 - i 2026 var der 21- så antallet af reder i de enkelte kolonier er derfor generelt faldet.
Opslaget kan findes som pdp-fil her.
Et Rågepar fra den nu største koloni ved Svendborg, nemlig Braten Skov, som er beliggende på begge sider af den stærkt befærdede rute 9, der hvor Svendborgsundbroen går i land på Tåsinge. Her er man så at sige i øjenhøjde med fugle og reder. Det er et sjældent syn, da Rågekoloniens reder er i træernes kroner, ofte 20 m oppe. Foto: Erik Thomsen.
Da jeg for snart 25 år siden tog hul på at dokumentere Rågens ynglekolonier i Svendborg Kommune, startede jeg i de allersidste dage af marts. Her står træerne uden blade og fuglene er aktive, kort sagt de bedste forhold til at registrere rederne oppe i trækronerne bedst muligt. Rågens store reder er næsten uden undtagelse placeret i løvfældende træer. Nu her knap et kvart århundrede senere, gælder det stadig. Alligevel er ikke alt helt som det plejer, således indledte jeg 2026 redeoptællingen allerede den 20. marts, ynglesæsonen er forrykket til at begynde nogle dage tidligere, formentlig på grund af klimaforandringerne henimod et varmere forår, der bringer Rågerne i ynglehumør tidligere. Og billedet nedenfor fra Svendborgs største koloni er sågar taget før nytår, altså førend selve ynglesæsonen går i gang, men alligevel udviser Rågerne tydelig tilknytning til de reder, der stadig hænger i trætoppene fra den gamle ynglesæson. Efter således nu gennem årene at have vurderet mere end 26.000 reders beboethed, skønner jeg, at mine optællinger er dækkende og sammenlignelige. De foretages i den sidste tredjedel af marts med enkelte genbesøg. Jeg bruger cyklen til at komme rundt mellem kolonierne og på den måde opdager jeg også evt. nye kolonier. I 2026 er der to redesteder med blot et enkelt par, så man vel næppe kan tale om kolonier.
Tidligt på sæsonen viser Rågerne tilknytning til kolonien. Ja faktisk allerede før ynglesæsonen, billedet er fra 17. december 2025. Ofte bruger Rågerne kolonien til kollektiv overnatning og måske social stimulering. I baggrunden Svendborg Sund med øen Iholm. Foto: Niels Andersen.
Et hurtigt overblik over antallet af ynglepar i de svendborgensiske Rågekolonier over de seneste 23 år. Optællingerne baserer sig på antallet af formodet beboede reder. Ordet ”formodet” er nødvendigt, da alle reder befinder sig i højt til vejrs i trækronerne og derfor ikke lader sig kontrollere for indhold. Da optællingerne påbegyndtes i 2004 var der ikke tænkt på Svendborg storkommune, så tallene dækker kun de 173 km2, som udgjorde kommunen førend Egebjerg og Gudme blev føjet til efter strukturreformen i 2007.
Optællinger i Rågekolonierne
I 2026 påbegyndte jeg som nævnt min gennemgang allerede den 20. marts og jeg har forsøgt at besøge kolonierne på samme dato i forhold til året før. Jeg var færdig efter en hektisk og intens uge med besøg ved 63 nuværende og tidligere kolonier. Af de ”oprindelige” 20 kolonier fra 2004 er i 2026 kun 8 stadig beboede, så mange nye er kommet til, da antallet af kolonier i 2026 er 21. Alle tidligere kolonier må tjekkes, da det ofte sker, at en forladt koloni bliver genbesat efter flere års fravær. Alle lokaliteter og antallet af ynglepar er opregnet til sidst i denne 2026-opdatering. Her ses også det gennemsnitlige antal ynglepar pr. koloni for hvert af de 23 års optællinger. Jeg kan i marts næsten ikke vente med at komme i gang med det ”arbejde”, det er at komme rundt i til alle redestederne. Det er en forventningsfuld tid. Her noteres udover Rågerne også de mange af forårets tilbagevendende milepæle i naturens dagbog. Anemoner, lungeurt, æg af springfrø og Gransanger for at nævne nogle. Alt med Rågens livsbekræftende, men monotone stemme som lydtapet.
Selve indholdet af rederne kan ikke kontrolleres fra jorden, da rederne oftest befinder sig i 10-30 meters højde. Jeg har dog efterhånden -efter gennem årene at have optalt mere end 26.000 reder- lært at afgøre, hvornår en rede er aktiv og beboet. Her er en forholdsvis nyetableret koloni ved Thurø Boldklubs baner 21. marts. Ud over Rågerederne i trætoppene har lokale sørget for botilbud til hulerugende småfugle. Stære kan hjælpe boldklubben af med skadelige insekter i grønsværen. Foto: Niels Andersen.
Redetræer
Ved mine besøg har jeg fra starten af noteret, hvilke træer Rågerne foretrækker til redeplacering. Bøgen er det foretrukne redetræ, men andelen har været vigende. Sammen med ahorns stigende benyttelse, findes 85 % af samtlige svendborgensiske Rågereder i år i disse to træarter. I alt har 14 forskellige træarter været benyttet siden 2004.
Tabel over antallet af reder fordelt på træarter i udvalgte år fra 2016 til 2026. Selvom bøgen stadig er detforetrukne træ til redeplaceringen, ses dens andel at være vigende, dog med en stigning igen i 2026. Andelen af ask har været faldende i perioden. Mange asketræer er fældet som følge af asketoptørre. Ahorn har til gengæld vist stigende betydning som redetræ. Der har i hele perioden (2004-2026) i alt været benyttet 14 forskellige slags træer, heraf er kun to nåletræer.
Jeg noterer også hvert år det største antal af reder i enkelttræer. I næste lille tabel vises det maksimale antal reder, jeg har noteret de seneste fem år et enkelt træ. Her løber bøgen normalt også af med sejren.
Tabel over det største antal reder i enkelttræer, jeg har noteret de seneste fem år.
Regulering
Som den eneste fugl, der herhjemme der må jages i yngletiden, tiltrækker Rågen sig opmærksomhed. Det sker selv om den i virkeligheden slet ikke har en jagttid. I stedet foregår jagten under overskriften regulering, og således er det tilladt at skyde ungerne, når de udvoksede forlader selve reden før flyvefærdighed. Så selvom Rågen ikke har nogen jagttid, er det efter en skriftlig tilladelse fra Naturstyrelsen muligt at ”regulere” ved at skyde ungerne på redekanten. Det må ske i perioden 1. maj til 15. juni. Der bliver i Danmark skudt mellem 65.000 og 110.000 af denne fredede fugl. Tallets størrelse afhænger af, hvor man søger oplysningerne og hvordan indberetningen sker.
Der er to grunde til reguleringen, dels påståede skader i forhold til landbruget ved fouragering på nysåede marker med korn eller majs, dels at Rågens hæse og vedholdende stemme i kolonierne påstås at påvirke befolkningens sundhed. Hvert år fremkommer i medierne historier om udspekulerede bekæmpelses- eller fordrivelsesmetoder for at blive de ”støjende” fugle kvit i bynære omgivelser.
Selvom Rågen ikke har nogen jagttid, er der to grunde til, at fuglen må reguleres. Man anvender drastiske metoder for at holde Rågerne væk fra de nysåede marker. Foto: Niels Andersen.
Den anden grund er stemmen, som for nogle mennesker påstås at påvirke deres sundhed. Her råber Rågen sit navn ud, og det giver den livstruende problemer. Foto: Erik Thomsen.
I Svendborg Kommune foregår reguleringen selvfølgelig også. Jeg har siden 2014 (med undtagelse af 2017) hvert år af kommunen fået indsigt i reguleringstallene. Reguleringen er i Svendborg delegeret ud til Jægerråd Svendborg, hvor flere lokale jagtforeninger er med, fx Thurø, Svendborg, samt Gudbjerg og Omegns Jagtforening. Men også flere private reguleringsgrupper tager del i nedskydningen. Tallene har omfattet de gamle Gudme og Egebjerg Kommuner, der siden 2007 med storkommunens etablering nu også indgår i Svendborg Kommune. Da der er flere jagtforeninger involveret, kendes deres tal ikke. De reelle tal formodes derfor at være højere end de oplyste tal, da reguleringen foregår udenfor kommunens arealer. Jeg har selv beregnet, hvilke tal, der hidrørte fra mit optællingsområde og i de kolonier, jeg optalte. Det er vist i skemaet herunder. Der er derfor også medregnet de kolonier, der ikke er kommunal ejendom.
En Råge på fødesøgning. Foto: Erik Thomsen.
Tilsyneladende ingen ændret reguleringspraksis?
Jeg sender hvert år min årlige optællingsrapport til Svendborg Kommune, både til de relevante embedsfolk og politikere. I 2024 kom min rapport på dagsordenen (4. oktober) i Teknik og Miljøudvalget under punktet Rågebekæmpelse på kommunale arealer. Direktionens indstilling var: ”At godkende, at rågebekæmpelsen reguleres, så bestanden forsøges holdt på det nuværende niveau på de kommunale arealer”. Til sagsbehandlingen havde kommunen udarbejdet en tabel, der viste antal lokaliteter, reder og skudte
rågeunger på kommunale arealer i perioden 2014-2024. Jeg har suppleret kommunens oplysninger fra
2025-26. Tabellen viser et gennemsnitligt reguleringstal på 481 skudte Rågeunger for alle 13 år. Mindre end
de 412 i 2026.
Der ses derfor umiddelbart ingen ændring i reguleringspraksis i Svendborg Kommune, men samlet er der dog sket en stigning i antallet af Råger fra 2025 til 2026 på 18 %, så tallet næsten når på højde med 2023.
Rågens ellers sorte fjerdragt changerer i det rette lys i smukke blå og violette farver. Foto: Erik Thomsen.
Ikke mange har set dette sjældne syn. Rågeparret fodrer ungerne. Foto: Erik Thomsen.
Nedenfor ses på lokalitetsniveau udviklingen i Rågekolonierne i Svendborg 2004-2026. Optalt som antal formodet beboede reder ~ par. Orange farve markerer, i hvilke kolonier Jægerråd Svendborgs har reguleret.
