Af Per Rasmussen
Sidste år foretog jeg en undersøgelse af Rødrygget Tornskades udbredelse i de Midt- og Østfynske skove, og det var en skuffende oplevelse, med kun et sikkert par, samt 2 enlige hanner.
Læs artiklen her.
Rødrygget Tornskade han.
Foto: Leif Sørensen
Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at bruge voldsomt meget tid på at eftersøge dem igen i år, men da der kom en opfordring til at deltage i en landsdækkende undersøgelse, kunne jeg jo dårligt sige nej.
Læs om den landsdækkende undersøgelsen her.
Af skade bliver man klog…
Jeg startede med at besøge de samme skove som sidste år, se kortet til højre.
Og som sidst var der hurtigt bid i Sønderskoven og Bjørnemosen. Jeg bemærkede dog hurtigt det ikke var hver gang jeg besøgte lokaliteterne, at jeg kunne finde fuglene. Og i Sønderskoven var der også mere end en han…
Jeg måtte hurtigt erkende at jeg nok ikke havde været grundig nok, da jeg undersøgte skovene sidste år. Eller sagt med andre ord, ynglefuglene er svære at finde end jeg regnede med. Det krævede flere besøg, og i sidste ende var det først da de udfløjne unger kom frem, at jeg kunne finde alle parrene.
Til højre kan man se i skemaet hvor jeg fandt tornskaderne. Der kan sikkert godt være flere par i området end dem jeg fandt, og der er stadig mange fine rydninger i skovene der burde kunne huse tornskader.
Resultatet blev altså at der var 5-6 par Rødrygget Tornskade i området i 2021, mod kun 1-3 i 2020.
Ung Rødrygget Tornskade
Foto: Flemming Johansen
Hvor kan man finde Rødrygget Tornskade?
Tornskaderne findes i store rydninger i skovene og på ekstensivt græsset overdrev med spredt buske. I rydningerne skal der helst være kvasbunker og spredte buske, som de kan bruge til at bygge rede i, og jage fra. Alle steder skal fødegrundlaget være på plads i form af mange store insekter, især biller, humlebier og græshopper.
Den bedste tidspunkt at eftersøge tornskaderne, er når de store unger flyver rundt og tigger mad af forældrene, hvilket vil sige i juli og august.
Rydning i Ravnholt Dyrehave hvor der har ynglet tornskader i år. Reden har sandsynligvis været i en af de lave graner til højre i billedet.
Foto: Per Rasmussen
Hvordan ser det ud på resten af Fyn?
Da jeg først var gået i gang med at lede efter tornskaderne fortsatte jeg uden for det Midt- og Østfynske område. Denne gang med fokus på steder hvor jeg vidste der, i hvert fald tidligere, havde været ynglepar. Det blev lidt en blandet oplevelse, men der var stadig en hel del par, og flere steder med mere end et par pr lokalitet. På skemaet til højre kan man se hvilke lokaliteter jeg besøgte, og hvad resultatet var.
Hvis man laver en sammenligning i Dofbasen af ynglebestanden for 2020 og 2021, giver det 25-32 par i 2020 og 32-34 par i 2021. Altså stort set det samme antal. Det skal dog bemærkes at en del af lokaliteterne kun er besøgt enten i 2020 eller 2021. Desuden er Langeland, som havde 30 ynglepar i 2019 ( Læs her ), kun dårligt undersøgt i både 2020 og 2021.
Det er uvist om tornskaderne er i fremgang, tilbagegang eller holder skansen på Fyn. Der bliver indrapporteret alt for lidt i Dofbasen til at man kan få et samlet overblik. Det er dog klart at manglen på store insekter er et problem, og ikke kun for tornskaderne. Det er desuden vigtigt at man sikre ekstensiv græsning på overdrevene, så de ikke gror til og stadig giver plads til blomster og insekter. Specielt de græssede overdrev er ved at være en sjælden biotopstype, og mange af de tilbageværende, som feks Svanninge Bakker bliver græsset alt for hårdt.
Eksempel på eksentivt græsset overdrev der rummer ynglende tornskader.
Rødme Svinehaver, som på trods af græsning er ved at gro til i buske.
Foto: Per Rasmussen
Det kunne være interessant at få en grundig undersøgelse af tornskadernes udbredelse i 2022 for hele Fyns området, men det kræver selvfølgelig at folk tager ud leder ( og indrapportere i Dofbasen ).
Jeg tager i hvert fald nok en runde mere i 2022 for at se hvordan der går for tornskaderne.
Det kan anbefales at læse Ynglende Rødryggede Tornskader og naturpleje på Rørvighalvøen 1973-2020, som er en artikel der er bragt i sidste nummer af DOFs Tidsskift.
